- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
745

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Thit Jensen: Der gaar Sagn!...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der gaar Sagn!

745

I sin egen Kælders dunkleste Dyb sad Konrad von Schlieszen
grundende over sin Dom, den han ikke fattede.

Anklaget for Højforræderi! — Han!

Han som havde vovet Livet for Kejseren vel de hundrede
Gange og faaet Ridderslaget af den kejserlig Herre selv!

Anklaget for Drab! — Og for Kvinderov!

Han rystede paa Hovedet: Kvinderov!

Ind i hans Hu flød en blød og lys Varmeflod — thi i hans
Liv fandtes kun een Kvinde, og hendes Billed fremstod af
Mørket omkring ham saa skønt, saa straalende rent som den hvide
Helligaandsdue, der blødt flagrende sank fra Maria Kirkens
himmelblaa Hvælv!

Mattæa af ElminghofF, hans trolovede Brud.

Hans Bryllupsdag var alt for en Maaned siden bestemt. Og
fra den Dag, da det bestemtes, og til Dagen, da han førtes for
Retten, ejede han kun een eneste Tanke, som vitterlig var klar:
om tredive Døgn er Mattæa min Frue — om niogtyve Døgn er

Mattæa min Frue — om otteogtyve Døgn — om syvogtyve!____

Hans Sind var som et Tusindfryd-Bed! Hvor dybt han end saa
ind i sit inderste, mødte hans Øjne kun Fryd og haabefuld
Lykkeforventning; det var som om Solens Glans straaite over
Myriader af smilende Øjne, Lykkens hundredfoldige Jubeløjne, der
fødte nye for hver den Dag, der gik. Han kunde have sunget
ud en Hymne, der klang til Skyerne, en Tak for Guds store
Miskundhed! Han mindedes en Nat, der han smilende ud i
.Mørket drømte sig at træde for Himmerigs Trone! Og smilende, i
Drøm med vaagne Øjne, saa han sig bøje Knæ for den
himmelske Konge og bede om at maatte synge for ham en Lovsang
om Mattæa, Guds skønneste, Guds fuldkomneste Værk paa den
hele velsignede Jord____

Og han beskyldtes for Kvinderov!

Nej, om han mægted at fatte, hvad det var for en sælsom
Skæbnens Tilskikkelse, der uventet havde ramt ham. Det stod for
ham som at skue ind i en natlig dunkel Skov, hvor Stamme
dækker for Stamme, og hvor Mørket er som det tætteste Lukke.
Og gennem det dybe Mørke, der omgav hans Ydre og fyldte
hans Indre, søgte han at fastholde enkelte Kendsgerninger —
som Vejmærker i den dunkle Skov — hvortil han kunde støtte
sig og gøre sine Togt ud fra; det maatte vel kunne lykkes ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free