- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
747

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Thit Jensen: Der gaar Sagn!...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der gaar Sagn!

747

uden selv at vide noget derom? Kunde han have forraadt sin
kejserlige Herre, dræbt paa Landeveje og taget værgeløse
Kvinder i sit Hus, uden at han vidste derom og uden at mindes?

Nej!

Ikke han!

Thi da vilde hans Venner være fremstaaet og have slaaet
ham i hans Aasyn, og Mattæa vilde have sendt ham hans
Fæ-stensring tilbage!

Det maatte være Drøm — en sælsom tung Drøm, der tyktes
ham Uger lang, fordi den var saa ond.

Og Dagene gik der dybt i Hulen, de drog forbi hans Øjne,
en efter en, som mulmsorte Skyer drager over Himlen, som sorte
Perler glidende langs Tidens Baand, som dunkle Hunde, der
sniger sig — en efter en — frem gennem Mørket.

Endnu vidste han intet og fattede intet, hørte intet uden
Bølgernes tunge, trøstesløse Skvulp derude mod Muren! Han havde
tabt Dagenes Tal, vidste ikke om hans Bryllupsdag var runden
eller ej, vidste snart ikke om det var Liv eller Død, han fristed;
— kun naar Hungeren plagede ham, og naar Vagten kom med
hans sparsomme Føde, vidste han, at han var i Live.

Glemt af alle!

Hvor var Hans af Bajern og Kurt von Frauenthal, hans
Barndomsvenner? Hvor var August af Elminghof, hans nye
Slægtning, Broder til hans Brud? Og hvor var Mattæa selv,
hende han mente at kunne lide paa ud over Døden?

Borte! — Forladt ham!–-Alle!

Og hvor var Gud den Almægtige, at han lod saadant ske,
lod et af sine Børn, der trøstig havde lydt de hellige Bud, saa
godt han menneskeligt formaaede, dø saa forsmædelig en Død
og med tilsølet Ære?

Borte! — Forladt ham —–Gud ogsaa.

Og i hans Sind blev der mørkt, som der var mørkt omkring
ham, og Støtterne, han havde søgt sig for mulig at finde Vej i
sin Gaades Nat, selv de gled bort, sank i Ufattelighedens
haab-løse Dyb!

Og det var ikke længere Dage som gik — en efter en — lig
dunkle Hunde snigende frem gennem Mørket, lig sorte Perler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free