- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
753

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

753 Moderne Scene instruktion



egen. — Høedt virkede kun alt for kort som Instruktør. Han
dannede ikke Skole. —

Da Fru Heiberg i Slutningen af Treserne overtog
Instruktørposten, havde hun — i Følge Et Liv genoplevet — de Hensigter,
som kendetegner den rette Iscenesætter. Som Laube kom hun
til første Prøve med en helt færdig Instruktion efter i Forvejen
at have sørget for alt det ydre: Dekorationer, Rekvisitter, Dragter
var ordnet efter hendes Angivelser. Hun havde studeret
Skuespillet saare omhyggeligt og havde klar Oversigt over alle
Enkeltheder, saa at hun paa et hvert Spørgsmaal af de Spillende
kan give et fyldestgørende Svar, og at al Snakken frem og
tilbage, alle gode Raad, snart af en, snart af en anden, der som
oftest gaa i modsat Retning, falde bort, og derved megen
Tidsspilde, megen Disputeren frem og tilbage spares paa Prøverne,
da de Spillende herved nødvendig maatte føie, at Ingen af dem
var i den Grad med i det Hele, og derfor maatte underordne
sig. Hun vilde som Klingemann og Laube tvinge Enhed ind i
Fremstillingen og som Goethe hindre al Virtuosmageri — altsaa
i god Overensstemmelse med de bedste tyske Iscenesættere.

Men med det naturalistiske Drama fulgte en endnu intimere
Forstaaelse af Sceneinstruktionens Kunst. Nu blev det
Iscenesætterens Sag ikke alene at digte Skuespillet paany, at se de enkelte
Situationer og Figurer helt levende for sig og at faa
Skuespillerne til at leve med som uundværlige Led heraf. Han skulde
ikke alene kunne bringe den enkelte Rollehaver i levende
Forbindelse med sine medspillende, men alle de spillende i levende
Forhold til Omgivelserne, der maatte være saa illuderende som
muligt. Ingen falske Betoninger, ingen uægte Fagter eller
unaturlige Bevægelser, intet egenraadigt Spil maatte bryde
Stem-ningsharmonien.

Dumas havde fremført Marionetdukker, Ibsen skildrede
Mennesker, som kun kunne høre hjemme netop dér, hvor de levede.

Danmarks første naturalistiske Sceneinstruktør har dette,
ejendommelige Talent, som kendetegner den moderne
Iscenesætter, og hans Virksomhed har derfor haft gennembrydende
Betydning for nyere dansk Scenekunst.

Prof. Bloch har ikke som Meiningerne lagt overdreven Vægt
paa den ydre Iscenesættelse, dog heller aldrig forsømt den til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free