- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
761

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

761 Moderne Scene instruktion



et Sted, hvor Dr. Stockmann i Spøg fortæller sine Gæster, at
hans Søn Peter er slem til at tage af hans Cigarer. Følgen var,
at man i en anden Scene saa Peter styrte sig over den fædrene
Cigarkasse og bortføre mindst tyve Havanesere! Et andet
Eksempel: Dr. Stockmann sidder jo daarligt i det. Godt, sagde
Stanislowski, det er bedst, at man faar et rigtigt krast Indtryk
af, hvor daarligt han er stillet, og han lod derfor hans Seng rede
i Arbejdsværelset og hans Hustru ivrigt bortfjerne Sengetøjet fra
en Divan, lige før Gæsterne kom i Besøg! I tredje Akt (i
Redaktionsværelset) saa man gennem en Glasdør ind i
Maskin-salen, hvor Folkene var beskæftiget med Trykkermaskinerne. Da
Klokken slog tolv, strømmede hele Skarer af Arbejdere og
Arbejdersker bort til deres Middag i Hjemmene.–Dette er jo

en naturalistisk Sceneinstruktion, som gør alt for meget ud af
Scenens Liv og bortleder Opmærksomheden fra selve
Hovedhandlingen, som det er Instruktøren om at gøre at fremhæve.
Det var morsomt at se Arbejderne gaa og komme; det virkede
maaske endogsaa afvekslende, men den dramatiske Kunst kræver
Samling som ingen anden, ofte paa Trods af Livet, — og
Erfaringen har lært Naturalisterne, baade Forfattere, (Skuespillere)
og Instruktører, at det gaar dem galt, hvis de søger at glemme
det. Det er interessant at se — især naar man ved det i
Forvejen — at Fontænen i Forhallen i Den røde Fakkel
(d’Annunzio) er af ægte, fint udarbejdet gammelt Marmor, at Busterne
rundt om er virkelig antikke og virkelig støvede med Oldtidens
hellige Støv, at Stolene er rystende af Ælde (mindre behageligt
for Skuespillerne), og at Pergamentsrullerne er gulnede af
Aarhundreder Slid, men til syvende og sidst er jo al denne Viden
kun for Kendere. Det er Mennesker, Mennesker, der lever, Scenen
trænger til, og har den naturalistiske Sceneinstruktion erhvervet
sig en Plads blandt al anden Kunst, skyldes dette, at den har
formaaet at skabe Liv paa Scenen ved Menneskefremstilling —
i anden Række kommer den troværdige ydre Iscenesættelse.

Det er paa Scenen, at den moderne Instruktør færdes, han
sidder ikke som Regissøren i Midten af forrige Aarhundrede
mageligt henslængt i Parkettet og giver tilfældige Ordre om
Skuespillernes Opførsel, Gaaen og Kommen. Han møder paa første Prøve
med sin selvstændige Opfattelse af Skuespillets Scenevirkning og
af, hvorledes han kan faa det til at virke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free