Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Politik
785
af Statskupets Regering, ja at en saadan spændt Tilstand
tværtimod kunde rumme en Fare for de konservative Principper ved
at vække radikale Tendenser hos mange, hvem disse ellers vilde
ligge fjernt. Systemskiftet i 1901 betød maaske kun en
Forstaaelse i ledende Højrekredse af, at Landstingets Indflydelse vilde
blive sikrere og større under lovlige end under provisoriske
Tilstande.
Men naar Venstre i 1901 ikke sejrede i Kraft af sin
Radikalisme, hvad var da Grunden til dets Sejr? Jeg tror, man
ganske ubetinget kan sige, at det skete, fordi Venstre
repræsenterede en Befolkning, som bar Hovedparten af Landets
økonomiske Arbejde. Det kunde derved lade de økonomiske
Muligheder løbe bort mellem Fingrene paa de sidste Højre-Ministerier.
Venstre sejrede ikke i Kraft af en voksende Overbevisning om
Berettigelsen af de Synspunkter, det repræsenterede, men ved at
det formaaede at stemme op for dem, som kommanderede
Kapitalen og maatte søge Anvendelse for den i det Erhvervsliv, som
Venstrevælgerne skabte ved deres Arbejde.
Det radikale Parti maa lære heraf. Dets Politik maa hvile
paa, at det formaar at anvise nye og lønnende Virksomheder, som
uden Gennemførelsen af dets Principper vil vedblive at ligge
døde. Jeg tror, at det radikale Parti formaar at gøre det og derfor
ogsaa bør sætte al sin Kraft ind paa dette Punkt.
Der er Fristelser nok for et radikalt Parti til at deltage i den
Kamp mod Kapitalen, som Socialdemokratiet samler sig om. Men
alligevel er det ikke ad den Vej, radikal Politik skal vinde frem,
fordi den ved at drage den Uret, Kapitalen begaar, for stærkt i
Forgrunden, drages ud i selve Kampen mod Kapitalen, og denne
Kamp er Radikalismen ganske fremmed. Kapitalen har ganske
vist en Evne til at suge de Værdier til sig, som Arbejdet skaber.
Men dens Virksomhed har ogsaa en anden Side, som er langt
den betydeligste. Kapitalen er selve Arbejdets Værdimaaler og
søger hen til det Arbejde, som har virkelig produktiv Værdi. Og
paa dette Forhold er det, radikal Politik i sine Hovedopgaver
bygger. De Underklasser, hvis Talsmand den er, udfører et
Arbejde, som vilde kunne byde Kapitalen et udmærket Virkefelt;
men det kan ikke komme til Udfoldelse, fordi Underklassens
Arbejdsvilkaar er trykkede under de bestaaende Love. Det er
disse Love, de radikale vil have ændrede; og det er ikke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
