Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
Radikal Politik
at give fuld statslig og kommunal Ligestilling med de andre
Klasser, viser sig at repræsentere saa store Dele af det hele
Samfunds økonomiske Arbejde, at den offentlige Styrelse
væsentlig maa regne med dem.
Den almindelige Valgret betyder utvivlsomt ikke blot, at
Underklasserne skal have nogen Magt ved Siden af Overklasserne,
men at de vil faa den overvejende Magt Derfor beror ogsaa
den Modstand, som Kravet om almindelig Valgret møder, for
den allerstørste Del paa en Frygt for, at Smaafolk skal benytte
deres Magt i Rigsdagen og i Kommunalbestyrelserne til at plyndre
de rige og realisere det, man har villet se som Understrømmen
i alt Demokrati, at de fattige og dovne vil leve paa de riges og
flittiges Bekostning.
Dette er Kærnen i Striden: De, der betaler Hovedparten af
Skatterne, vil ikke opgive deres væsentlige Indflydelse paa,
hvorledes disse Skatter skal ansættes og anvendes. Dette Krav stiller
de efter eget Sigende ikke for at kunne styre de offendige
Anliggender saaledes, at de fremdeles kan høste økonomisk Fordel
deraf, men for at kunne værge sig mod Udplyndring fra deres
Side, som intet har, og som derfor med en Letsindighed, der
til sidst vil komme til at gaa ud over hele Erhvervslivet, kan
ventes at ville engagere det offendige i altfor store og kostbare
Foretagender.
Denne Betragtning kan et radikalt Parti kun imødegaa paa
afgørende Maade, ved at bygge hele sin Politik derpaa, at det
ikke er et Parti af Mennesker, som venter at blive forsørgede
gennem politiske Foranstaltninger, men kun kræver Plads for
deres Arbejde. Uden almindelig Valgret vil Underklassens Krav
ikke blive ført frem i deres fulde Omfang og med tilstrækkelig
Fasthed og Klarhed. Har man først paavist, at der virkelig i
Underklassernes Arbejde findes en værdiskabende Kraft af den
største Betydning for det hele Samfund, som den nuværende
Styrelse spærrer Vejen for, saa bortfalder Overklassernes Krav
paa at være de egentlig styrende. Der er da ingen Grund
længere til at frygte for, at den almindelige Valgret skulde skabe en
Styrelse, som gik imod det produktive Arbejdes Interesser; og
lange Tiders Erfaringer fastslaar uomtvistelig, at selv med den
bedste Vilje af Verden formaar den ene Klasse ikke at sætte sig
grundigt ind i den andens Krav og træffe netop de Foranstaltninger,
som det kommer an paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
