Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794
Radikal Politik
Saa vidt jeg kan se, er der kun een Maade, hvorpaa denne
Fare kan afvendes, det er at ordne disse Menneskers Lønninger
saaledes, at de efter bestemte Principper vokser med
Livsfor-nødenhedernes Prisstigen i det borgerlige Samfund. Det er, om
man saa vil sige, en Slags Løn efter Kapitelstakst, eller i faste
periodiske Lønrevisioner, der maatte blive Tale om. Først naar
der ikke kan blive Tale om idelige stykvise Forbedringer af
Funktionærlønninger, kan man bygge paa, at denne Klasse
Mennesker vil tage Stilling til de egentlige politiske Spørgsmaal, som
Valgdagen skal løse, paa samme Maade og af samme
Bevæggrunde som andre Borgere.
Hvorledes man nu end kunde tænke sig Spørgsmaalet løst,
saa er Hovedsagen den at anerkende, at Faren er til Stede. Det
radikale Parti vil ikke kunne imødegaa de Betænkeligheder, som
rejses mod Gennemførelsen af lige og almindelig Valgret, hvis
det forsøger at skjule den her omtalte Fare. Man faar kun Kraft
og Myndighed til at afvise den hele lange Række ubegrundede
Angreb paa den almindelige Valgret, naar man aabent indrømmer
de Punkter, hvor der kan være Grund til at nære Frygt, og
søger at fjerne disse.
Men lige saa sikkert, som det radikale Parti kun med
Virkning kan kæmpe for almindelig Valgret, naar det kan imødegaa
Frygten for, at det vil blive de fattige og dovne, som vil lade
de rige og flittige betale, lige saa sikkert kan de radikale i saa
Fald ogsaa gaa over fra Forsvar til Angreb, idet enhver
Indskrænkning i den almindelige Valgret, som kaldes et Værn for
de besiddende mod at blive plyndrede af de besiddelsesløse, i
saa Fald viser sig at være ganske det modsatte, nemlig et
Privilegium for de besiddende til at lægge Byrderne over paa de
besiddelsesløse, hindre dem i at forøge deres Fortjeneste og tage
en Del fra dem af det lidet, de har. Den almindelige Valgret er
ikke Underklassens Voldsret overfor Kapitalen, men er dens
Værn mod Kapitalens Overgreb.
At besidde Kapital giver altid et Menneske saa store Fordele
og saa stor Magt, at der skal meget vægtige Grunde til end
yderligere at værne om den ved Valgretsprivilegier. Smaafolks
Flid og Duelighed maa i hvert Fald have samme Ret til at
paakalde Samfundets Værn som den velstaaendes Kapital. Men
dertil kommer yderligere, at det Krav, som Kapitalen stiller om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
