- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
801

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Radikal Politik

801

en klog Foranstaltning, der forøger Udbyttet af den hele Bedrift.
Det er dette Synspunkt, som det radikale Parti i første Linie
fremhæver. Den sande Maalestok for Menneskelykke er
Livs-vilkaarenes Evne til at give Menneskene større Glæde ved at
arbejde paa en nyttig Maade og større Evne til at udføre nyttigt
Arbejde. Men naar Menneskene bliver saaledes, vil
Arbejdsmængden og Arbejdsværdien i Samfundet ogsaa vokse. Alle
politiske Bestræbelser for at bevare Samfundstilstande, der
tillader Lediggængere og unyttig Geskæftighed at nyde Livet, er
en skadelig Samfundsøkonomi. Men er der ikke noget af dette
baade i Overklassernes Kamp for at bevare de nuværende
Tilstande og i Socialdemokratiets Kamp for at opnaa højere Løn
og kortere Arbejdstid?

Der blev under Forhandlingen om 8 Timers Arbejdsdagen
for Gasværksarbejderne gjort gældende, at derved vilde der
blive skaffet Plads for flere Arbejdere. Denne Betragtning
rammer et Hovedpunkt, som radikal Politik ikke kan billige. 8
Timers Arbejdsdagen vil utvivlsomt sejre, hvis den er, hvad vi tror,
den for Menneskets Arbejdsevne bedst afpassede Arbejdstid, saa
hans Arbejde forringes baade i Mængde og Godhed, naar han
til Stadighed maa arbejde længere. Men betyder 8 Timers
Arbejdsdagen et Ønske om at indskrænke Menneskers
Arbejds-ydelse, saa vil den som al Ødslen med Værdier ikke have nogen
Fremtid for sig. Fra socialdemokratisk Side er det et berettiget
Standpunkt, at Arbejderne siger til deres Arbejdsgiver, for den
Betaling I giver, gør vi ikke mere end saa og saa meget Arbejde.
Men det er demoraliserende, hvis Opgaven bliver den, paa
enhver optænkelig Maade at gøre saa lidt Arbejde som mulig i
Arbejdstiden. Det er en daarlig Form for Lønkamp, fordi det
ikke bringer den enkelte Arbejder nogen større Indtægt, og en
daarlig Form for Kammeratskab, fordi det voksende Antal
Arbejdere, en saadan Fremgangsmaade gør nødvendig, ikke betyder
en Fremgang i Arbejde, en reel forøget Arbejdstrang, men kun
et organiseret Driveri, der ikke er egnet til at forøge Agtelsen
for den Stand, som gør sig skyldig deri. Det er en af de
hyppigste Klager, man hører fra Arbejdsgivernes Side, at den enkelte
Arbejder paa alle Maader søger at arbejde saa lidt som muligt
inden for den givne Arbejdstid. Selvfølgelig kan dette set fra
Arbejderens Side tage sig anderledes ud, og Arbejdsgiverens Inter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free