- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
802

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

802

Radikal Politik

esse af at forøge hver enkelt Arbejders Ydelse er altfor indlysende,
til at dette Spørgsmaal om Arbejdsmængden, som kan kræves
i den fastsatte Arbejdstid, ikke ogsaa skulde blive et Led i Kampen
for højere Løn. Det er kun en daarlig Form, under hvilken
denne Kamp her føres fra socialdemokratisk Side, fordi den sløser
bort, hvad der kunde omsættes i reelle Værdier.

Desuden er den i særlig Grad egnet til at sætte ondt Blod,
fordi den skjuler sig, og ikke lader det komme til en aaben
Forhandling eller aaben Kamp, hvis Resultat man saa loyalt bøjer
sig for.

Man har altid lettere ved at indrømme et Menneske den Ret,
han kræver, naar han samtidig viser sig samvittighedsfuld i
Opfyldelsen af sine Pligter.

Man gør mere forbitret Modstand mod de berettigede Krav,
naar man frygter, at Vedkommende foruden at passe nøje paa
at faa, hvad der tilkommer ham, griber alle mulige Udveje til
at unddrage sig det, som til Gengæld paahviler ham.

Saaledes som Stillingen er for Tiden, staar Arbejdsgiverens
og Arbejderens Overdrivelser over for hverandre, uden at det er
muligt at faa gjort Ret og Skel til begge Sider. Et radikalt Parti
burde blandt andre Opgaver kunne have den at retlede den
offentlige Mening i Spørgsmaal som disse. Arbejdets Hellighed
som den store Værdikilde og som Betingelsen for Menneskets
Samfundsværd, det er Grundlaget for al radikal Politik. Men har
det radikale Parti først fremkaldt den Tro, at det af
Menneskelighedfølelse, af Medlidenhed, eller af Frygt for sine Mandater
altid har sine Sympatier paa Arbejdernes Side, saa mister dets
Indgriben i de enkelte Stridigheder enhver Myndighed. Og det
var dog maaske hensigtsmæssigt, om det radikale Parti lagde sig
dette noget mere paa Hjærte, at dets Værdi som allieret da vil
blive mere og mere tvivlsom for Socialdemokratiet.

Det blev ligeledes under Forhandlingen om 8 Timersdagen
for Gasværksarbejderne gjort gældende, at det var ganske
rimeligt, at disse Arbejdere fik en Lønforhøjelse, fordi de frembragte
det store Overskud, der er af saa stor Betydning for Kommunens
Finanser. En ganske lignende Betragtning er ogsaa kommet frem
i Anledning af Striden om Kommunens Overtagelse af
Sporvejene. Der ligger heri en Tankegang, som strider helt mod
radikale Principper. Muligvis kan det store Overskud af Gasværker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free