- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
814

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

814

Radikal Politik

stillinger kan føres virkningsfuldt, og det er ved at vise,
hvorledes de hemmer og forflader selve den moralske Kraft, samtidig
med, at man viser, hvorledes denne under andre Vilkaar vil tage
Vækst baade i Rigdom og Styrke.

Et Folk kan og skal vokse og udvikles, det kan ikke gøre
Spring, saa det kommer i Strid med sig selv og sin egen Fortid.
Man vil huske, at det gjorde et forunderligt Indtryk, da nogle
Højskoleforstandere for et Par Aar siden gjorde gældende, at vi
kunde ikke opgive vor Vilje til at forsvare vort Land med
Vaaben i Haand, thi saa kunde vi ikke længere synge vore
gamle Sange. Men der er i dette naive og lidt kluntede Udtryk,
en stor Del Sandhed. Et Folk maa kunne være stolt af sig selv,
det maa have Fædre, det gerne vil slægte paa, et Navn, det
gerne vil overlevere uplettet til sine Efterkommere. Derfor
behøver det ene Slægtled ikke kinesisk at gøre nøjagtig det samme
som det foregaaende, men Baandet mellem Slægtleddene maa
ikke briste. Og det vil i praktisk Politik sige, at det nye, som
man vil gennemføre, i højere Grad maa fremstilles som en
Udvikling af det væsentlige end som et Brud med det
overlevede.

De Ideer, som det radikale Parti vil gennemføre paa
Skolevæsenets Omraade, for Kirkens Stilling, i Retsplejen og
Militærvæsenet, er alle vel egnede til at gribe og begejstre. Der mangler
kun den personlige Kraft, som kan faa denne Flamme til at
brænde. Men en saadan personlig Kraft kommer vanskelig frem,
naar det ikke paa alle Omraader, ogsaa i den rent økonomiske
Politik, er Partiets Sædvane at behandle sine Modstandere med
Værdighed og opretholde sin Uafhængighed til alle Sider. Der
er dem, som tror, at det sande og gode nok baner sig Vej ved
sin egen Kraft. Maaske gælder det, naar man ser paa den hele
Verdensudvikling under et. Men det gælder ikke, hverken for
det enkelte Menneske, eller det enkelte Folk. Og det er det,
som interesserer os her, om den store moralske og aandelige
Værdiforøgelse, som ligger i de radikale Ideer, skal blive
udnyttet eller spildes. Der er Fare for, at det sidste kan ske, og
denne Fare maa det radikale Venstre ikke lukke Øjnene for.
Faren ligger ikke blot i den Afsvækkelse af offentlig Mening og
sikker moralsk Følelse, som det provisoriske Regimente med
sine juristiske Spidsfindigheder har foraarsaget, men ogsaa i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free