- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
827

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Sigurd Ibsen: Ukendte Magter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ukendte Magter

827

lige Opfattelsesmidler. Vi véd, at der er Farver, Lyd, elektriske
Strømme, magnetisk Tiltrækning og Frastødning, som unddrager
sig vor Følsomhed. Vi har kunnet godtgøre deres Tilværelse ved
fintmærkende Instrumenter, som i nogen Grad bøder paa vore
Sanseredskabers tarvelige Udstyr. Men ved Siden af disse
paa-viselige Fænomener er der Energiformer, som vi er ude af Stand
til enten at fornemme eller at maale. At saadanne maa findes,
kan vi slutte os til ved en meget enkel Metode, men om deres
Antal, Beskaffenhed og Virkemaade har vi ingen Forestilling.

Hvad er det saa, vi kalder Yderverden? Videnskaben belærer
os om, at det kun er ensbetydende med det, vi opfatter, altsaa i
Grunden er vore egne Sanseorganers og Nervecellers Tilstand.
Væsener, hvis Struktur var tillempet til os ubekendte
Svingnings-arter, vilde ogsaa opfatte Tingene paa en Maade, som var vidt
forskellig fra vor. Ligesaa vilde en liden Forandring i den
menneskelige Organisme kunne ændre hele vort Verdensbillede.
Verden, det maa vi jo antage, vilde vedblive at være den samme,
kun ikke længere den samme for os, og vi vilde maaske komme
til en fuldkomnere Erkendelse end den, vi med vor nuværende
Habitus kan naa frem til. Som det er, maa vi indrømme at
Brudstykker af den Verden, som omgiver os, er alt, vor
Bevidsthed kan tilegne sig.

Hvad kan det nu ikke altsammen indebære, dette Forhold,
at vi færdes i en hemmelighedsfyldt Atmosfære, er omspændt af
Kræfter, som er uden Navn. Er der os selv uafvidende visse
Forbindelser til Stede mellem dem og os? Øver de Indflydelse
paa vore Tilstande, legemlige og aandelige, uden at vi gør os
Rede for det? Er der blandt dem maaske Kræfter, som tillige
er Magter, uerkendelige for os, men alligevel bestemmende for
vore Tanker, vore Handlinger, vor Skæbne? Alt dette er
Spørgsmaal, som uvilkaarlig paatrænger sig, hvor meget vi end véd, at
de ikke kan besvares. For at stille dem behøver man hverken
at være Spiritist eller Theosof. De fører os til Mysteriets
Tærskel; men Vejen did er dog vist os af ingen ringere end den
experimentelle Videnskab selv. Vore Gisninger spinder kun videre
paa den Traad, som Naturforskeren har givet os.

Han har pegt paa en Verden, som er hinsides vor Fatteevne.
Men fordi den er det, tør vi ikke paastaa, at de Kræfter, som
rører sig i den, maa være os uvedkommende. Vi tør ikke engang

53*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free