- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
828

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Sigurd Ibsen: Ukendte Magter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

828

Ukendte Magter

benægte, at der kan findes dem, som virker bevidst og endogsaa
er os overlegne. Muligheden af aandige Potenser, som er højere
end vor, vil heller ikke Videnskaben bestride. Dens Syn paa de
sjælelige Fænomener har undergaaet en Forandring. Den betragter
dem ikke mere som ufravigelig knyttet til et Nervesystem, men
er tværtom tilbøjelig til at antage psykiske Tilkendegivelser i den
hele Natur. Den formoder en Slags Følelse eller Vilje selv bag
saa primitive Foreteelser, som naar Jærnet drages mod Magneten,
eller naar Vandstof og Surstof forbinder sig til Vand, eller naar
Masse og Æther stræber mod Fortætning og kæmper mod
Spænding. Den Haeckelske Monisme mener, at det sjælelige er et
oprindeligt Element, udbredt overalt, men ytrende sig i de
forskelligste Grader, lige fra Atomets til den øverste Organismes Sjæl.
Den menneskelige er den fuldkomneste, som vi kender til. Men
ingen borger os for, at den ogsaa er Universets højeste Ydelse,
at der ikke i Verdensaltet er endnu stærkere Sammendragninger
af psykisk Kraft.

Og hvordan kunde slige Potenser da tænkes at virke? Ja,
her strækker vort Sprog og vor Idékreds ikke længere til. At
søge at tydeliggøre sig ukendte Magters Færd ved Jævnførelser
hentet fra den synlige Natur er aabenbart en lidet tilfredsstillende
Fremgangsmaade. Men nogen anden staar ikke til vor Raadighed,
og naar jeg nu vil prøve paa at antyde, hvad jeg mener, kan jeg
ikke komme Tingen nærmere end ved følgende Analogi. En
Mand passerer en Myretue. Han trykker den af Vanvare ned
med sine Saaler, eller han pirrer op i Bunken med sin Stok,
kanske for at eksperimentere, kanske bare til Tidsfordriv.
Insekter knuses, Gange styrter sammen, de sorte Smaadyr
ge-raader i vild Forvirring. Men det varer ikke længe, før Ordenen
genoprettes; de slæber Ligene bort, glatter Ujævnheden ud og
giver sig til at bygge videre. Har de mon nogen Forestilling om
det, der er hændt? Katastrofen har de mærket, men skønner de
dens Aarsag? Om den har de sandsynligvis intet Begreb. Hvad
vi véd om Myrerne, er lidet nok; men de véd formodentlig slet
intet om os. Vi anser dem jo for intelligente Skabninger; men
deres Intelligens er af en anden Beskaffenhed end vor. Vi er i
saa Henseende bedre udrustede end de, kan derfor skalte og valte
med dem, hvis vi vil gøre os den Umage, kan agere deres
Skæbne og deus ex machina, og det uden at de nogen Sinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0848.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free