Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835 Goethe og Kvinderne
Umulighed at genfrembringe. Men det er paa Erindringen at
Oplevelsens Ægthed skal maales. Hvad der kun har berørt en Side
af ens Væsen, det maa huskes frem, men hvad der er i
Sandhed levet, det er med hele Nærværelsens Styrke af sig selv til
Stede.
Det sidste gælder om Sesenheim Perioden. I Sammenligning
hermed maa, naar Talen er om Erindring, alt hvad der ligger
forud som alt hvad der følger efter træde i Baggrunden.
Det længst tilbageliggende Forhold til den nydelige lille
Gretchen, der fra sin Arbejdsplads sætter sig hen ved Bordet og
lytter, med Hovedet mellem sine Hænder, til den barnlige
Akademikers belærende Foredrag, er aabenbart allerede derfor
fremstillet saa udførligt, fordi Gretchens blide Ynde skal give den
første utydelige Forestilling om hvad der fuldkommes i
Friede-ricke.
Men det næste Led i Rytmen — thi de hinanden afløsende
Forhold danner ved deres Modsætning en taktfast Rytme,
Gretchen, Friedericke, Lili til den ene Side, Annette, Lotte Buff og
Fru v. Stein til den anden — det næste Led har med al sin
Lidenskab kun efterladt et dunkelt Minde og behandles derfor
paa et Par Sider med en vis Kølighed. I omtrent to Aar var
dog den kønne og muntre unge Pige Genstand for hans stadige
Tanke; til hendes Ære skrev han sine første Vers, og det urolige
Forhold imellem dem har han behandlet paa Aleksandriner i
Skuespillet Die Laune des Verliebten. Men al den Lidenskab er
prellet af paa Erindringen. Man har vel ment, at om han under
Affattelsen af Biografien havde haft sine Breve til Behrisch
liggende for sig, var Tonen bleven en anden. Men disse Breve
med deres Uro og Rasen, den første Bebudelse af Werther, viser,
at Forholdet til Annette med dets evige op og ned var kun en
Lidenskab, og en Lidenskab falder væsentlig uden for
Erindringen.
Det samme gælder det efter Sesenheim Perioden følgende
Forhold til Charlotte Buff, hvad der er saa meget mere mærkeligt,
som man af de efterladte Breve og ikke mindst af Werthers Leiden
maatte tro, at hun var ham uforglemmelig. Som det om Annette
hed, at hun var net og køn, saaledes om Lotte Buff, at hun var
elskværdig, men ikke i Stand til at vække nogen dybere
Lidenskab. Og dog ved man, at den Lidenskab, hun indgød ham, ry-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
