- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
836

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

836

Goethe og Kvinderne

stede hans Væsen i dets Grund. Og nu kunde ganske vist denne
samtidige Undervurdering af Annette og Lotte forklares af hans
Uvilje over for Rytmens urolige Led, men selve denne Uvilje
viser da, at alt hvad der skal virke paa ham, maa, som
Friede-ricke og hvad der ligner hende, virke roligt og harmonisk.

Lili er den eneste, der, i Erindringen, kunde siges at gøre
Friedericke Rangen stridig. Han skal, i sin høje Alderdom, have
sagt, at hun var den, han havde elsket højst, og at det kun var
uvæsentlige Hindringer, der til sidst skilte dem ad. Det kunde
stemme dermed, hvis hun, som det synes, har afgivet Motivet
til Heltinden i Hermann und Dorothea, den eneste Digtning,
hvormed han var fuldkommen tilfreds. Han har da ogsaa, med de
samtidige Kærlighedsdigte for sig, gjort et Forsøg paa under
Affattelsen af Biografien at hæve hendes Skikkelse højere, end
Digtene stiller hende. Men eet er, at han, da han for længst var
bleven en ensom Mand, har tænkt sig, at hun med sin Ungdom,
sit Mod og sin sociale Stilling, kunde blevet ham den Hustru, han,
til Trods for sin Uvilje mod Ægteskabet, dog altid havde i
Tanker; et andet er, hvad en Sammenligning mellem de paagældende
Partier af Biografien udviser, at Friedericke var og blev hans
Ungdoms Kærlighed, hvormed, efter hans eget Udtryk, alt er sagt

Skildringen af Friedericke er Biografiens Højdepunkt
Udvortes stemmer ganske vist Dichtung und Wahrheit ikke altid
med Virkeligheden; thi han kom til Sesenheim en Dag midt i
Oktober, og han var der atter i den følgende Juleferie, hvorimod
Indfedningsscenen er henlagt til Foraaret Dette viser atter
Erindringens Magt. Thi Erindringen holder sig til det afgørende,
og det afgørende er, at Oplevelsens Højdepunkt falder ved
For-aarstide, saa at han er ude af Stand til at skille hine Tildragelser
fra den frie Mark, Græssets Duft og den lyse Himmel. Majvisen
og Biografien falder da væsentlig sammen, thi de udspringer af
samme Kilde.

Han har behandlet Sesenheim Tiden med Opbydelse af al
sin Kunst. Først et Par varlige Anslag, der festligt bebuder det
kommende, og saa, med eet skilles Skyerne, og hans Ungdoms
Elskede ses omflydt af Sol paa en Baggrund af sivende Enge
og blomstrende Marker. Og af sin Erindrings Dyb fremdrager
han Træk for Træk, som har ligget urørte derinde i de mange
Aar, men som nu, da der aabnes, endnu skælver af Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free