- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
838

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

838

Goethe og Kvinderne

var tørt. Han husker tindrende duggede Sommermorgener, dejlige
Solnedgange, Ture rundt om i Syd og Nord til Slægt og Venner;
herlige Sejlture over Rhinen til de smaa idylliske Øer, hvor de
fiskede og nød deres Fangst i Beboernes Hytter, Bryllupsgilder
og Skyttefester og Lystighed med Musik og Dans hos Omegnens
Folk. Overalt var hun Sjælen i Selskabet. Hendes rolige Ynde i
Forbindelse med hendes straalende Munterhed, hendes Godhed og
Klogskab, hendes Aaabenhed og hendes Væsens sunde Ligevægt
virkede velgørende, hvor hun kom. Fremmede tøede op i hendes
Nærhed, og naar hun paa Vejen mødte Sognets Bønder, hilste
de hende med et venligt Smil. I Hjemmet viste hendes
kærlighedsfulde, selvforglemmende Natur sig i sit skønneste Lys; hun
var den, der jævnede Misforstaaelser, til hende betroede
Tjenestefolkene deres Sorger, og hun tog sig af dem i Hjemmet, som
ingen brød sig om; mer end en Gang takkede hun Goethe,
fordi han gav sig af med hendes Fader, hvis Planer til
Præste-gaardens Ombygning ellers ingen gad høre paa; mens hendes
eget Livs Drama udspilledes, var hun den samme uforstyrrelig
deltagende, der aldrig tænkte paa sig selv.

„Og jeg," siger Goethe, „kendte ikke til Sorg eller Ærgrelse";
og en anden Gang: Jeg var grænseløs lykkelig ved Friederickes
Side." For hende levede og aandede han; han malede for hende
og sendte hende Bøger og Pynt; for hende har han oversat
Sangene af Ossian, og Klynger af Digte blev ril som Tekst til
hendes Elsass’ske Folkemelodier; alt det ny, der optog ham,
delte han med hende, han læste Goldsmith højt og Shakespeares
Hamlet, og han fortalte Eventyr, og Sommeren syntes aldrig at
skulle ende.

Da vaagnede en anden Goethe i ham. Mens Friedericke
endnu var midt i Oplevelsen, stod han allerede ved Grænsen og saa
ud efter Friheden. Brevene til Salzmann viser, at dette indtraf
imod Slutningen af Opholdet. Om det har ulmet længe, er ikke
til at afgøre; men det er klart, at saa snart Forholdet begyndte
at nærme sig det officielle, har Afgørelsen kun været et
Tidsspørgsmaal. Forholdet trykkede ham, da det truede med at binde
ham. Han prøver vel at komme uden om Sandheden, eller i
hvert Fald at mildne den, ved at anføre hendes sarte Helbred
eller hans Faders ærgerrige Planer, eller den forunderlige
Virkning, hun i sin landlige Dragt gjorde paa ham, da han saa hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free