- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
840

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

840

Goethe og Kvinderne

bevaret — men at hele hendes Kærlighed og al hendes Smerte
har ligget deri, det forstaar man af Goethes Udtryk derom mange
Aar senere, „det sønderrev mit Hjerte." Selv faldt hun i en
Sygdom, der nær havde kostet hende Livet.

III

Forholdets Betydning ses dog bedst af dets litterære
Virkninger; thi hvad Goethe oplevede i Sesenheim blev Grundlaget
for Gretchen-Tragedien. At Goethe plejede at omsætte sine
Oplevelser i Digt for derved at skaffe sig Ro i Sjælen, det har vi
hans egne Ord for. Og at der maa ligge en særlig
betydningsfuld Oplevelse bag ved den af hans Digtninge, der virker dybere
og rækker videre end nogen anden, det ligger ikke blot i Sagens
Natur, men fremgaar tillige af, at Gretchen-Tragedien, skønt det
til Grund liggende Faust-Sagn kun indeholder den kortest mulige
Antydning af et Kærlighedsforhold, dog breder sig over næsten
to Trediedele af Digtet i dets første Affattelse.

Denne første Affattelse, som nu kaldes „Urføust", maa være
bleven til mellem 1773 og 75. Og naar man nu ved, at han
plejede at bære sine Indtryk længe hos sig selv — naar undtages
hvad han øjeblikkelig udløste i Lyrik —, saa falder det naturligt
at søge tilbage til Strassburger Tiden 1770—71, der paa eengang
rummer Faust-Ideens Fremkomst og Oplevelsen i Sesenheim.
At søge endnu længere tilbage, nytter ikke; thi Barneforelskelsen
fra Frankfurt og Forholdet til Annette i Leipzig er i
Virkeligheden kun af ren forbigaaende Art.

Snarere kunde man søge længere frem; men hvad Charlotte
Buff angaar, da var hin Sommers stormfulde Oplevelser udbyttede
i Werthers Leiden; og med Hensyn til Lili ved man, at
Digtningen allerede var godt i Gang, da han i Begyndelsen af 1775
gjorde hendes Bekendtskab, hvad imidlertid ikke udelukker, at
dette Forhold, der i sin Opløsning minder om Tragedien i
Sesenheim, har haft Indflydelse paa Faust-Digtningen, som just da
optog ham stærkt, paa lignende Maade som Aaret forud, da han
forberedte Werthers Leiden, Forholdet til Maxe Brentano tilførte
ham beslægtet Stemning og gjorde ham produktiv.

Tilbage bliver saaledes Oplevelsen i Sesenheim. Ikke efter de
ydre Træk, men efter de indre fører Oplevelsen lige over i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free