- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
843

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

843 Goethe og Kvinderne



Men naar Margarethe, inden hun dør, genfinder sin oprindelige
Bane, da er dette atter Refleks fra Sesenheim. Hvad Friedericke
har lidt ses allerede af Goethes Udtalelse om hendes Brev, især
dog af den Sygdom, der i Ugevis holdt hende mellem Liv og
Død; men det Heltemod, hvormed hun tog imod Lidelsen og
kæmpede den igennem, fremskinner ikke blot af det lille Optrin,
da hun udvortes rolig rakte den flygtende Elsker Haanden til
Farvel, men ses klart af det, som skete otte Aar efter, da Goethe
kom for at hente hendes Tilgivelse; hvad det har kostet hende
at mødes med ham igen, er der ingen der ved, men han hørte
end ikke en Antydning af Bebrejdelse eller blot en bitter
Hentydning, hun berørte kun let hin langvarige Sygdom og var ellers,
til hans Glæde, god, munter og venlig imod ham som før. Det
er denne sjælelige Uforfalskethed, som under alle Forviklinger,
selv gennem det forfærdeligste Brud med sin egen Natur, i
Fængselsscenen er givet i sin højeste Glans; og Gretchen
mellem Lænkerne, modnet under Lidelsen, Faust overlegen, fuld af
Tilgivelse som fuld af Smerte, i Erindringen endnu klyngende
sig til Livet, dog rede til, skønt hun fristes, at blive i sin Bane
og lide hvad hun skal — er det skønneste Mindesmærke, Goethe
kunde rejse over sin Ungdoms Kærlighed.

IV

I de Aar, der ligger mellem Opholdet i Strassburg og hans
Komme til Weimar, begynder den Svingning i hans Udvikling,
der fører over til den anden Periode af hans Liv. Han havde
lidenskabeligt gjort Sturm und Drang Tidens Bevægelser med.
Ud af den Tids Aand havde han digtet sin trodsige Stormsang,
og han tumlede, foruden med Werther og Faust, med en Række
verdensomspændende Planer, en Prometeus, en Cæsar,
Muhammed, Socrates, den evige Jøde, der skulde fremstille Individet i
Kamp med Verdensskrankerne.

Men imens hans Samtidige blev stikkende i de evige
Op-standsforsøg eller gik under i Tungsind, stred Goethe, der havde
været længere nede end nogen anden, sig lykkeligt igennem og
gik videre. Faust peger allerede langt ud over. Og Werther,
mindre i Stilen, derfor Tidsaanden nærmere, var kun et Gen-

54*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free