Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
Goethe og Kvinderne
nemgangsled. Allerede da han to Aar efter den ulykkelige
Forelskelse i den med Gesandtskabssekretær Kestner forlovede
smukke og elskværdige Charlotte Buff, for hvis Skyld han i
Sommermaaneder 1772 var ved at gaa fra Sans og Samling —
det sentimentale Efterspil til Sesenheim Forelskelsen — for
Alvor tog fat paa Werther, der hidtil ikke havde villet lykkes for
ham, men som nu pludselig ved en ny erotisk Paavirkning kom
i Drift, var han allerede ude over det lidenskabelige Tungsind,
hvori han siden Katastrofen i Sesenheim, til Trods for sit
straalende Humør og sin selvsikre Optræden, dog inderst inde var
bundet. Da dette Tungsind og alt det forrevne, som dermed
fulgte, var udløst i Werther, var Perioden afsluttet
Og saa gik han videre imod højere Maal; thi hans
Udvikling var saa langt fra afsluttet med Perioden, at den endnu kun
var midtvejs. De to Kræfter, der behersker hans Liv, er ved at
skifte Herredømme; det bevægelige i ham bevæger sig mod det
fastliggende, det grænseløst higende higer mod sin Grænse,
Selvraadigheden bliver til Selvbeherskelse. I Prometeus
Fragmentet hedder det endnu: „Hvorfor skulde jeg vel ære dig,
Zeus — har du standset den ængstedes Taarer — eller stillet
den lidendes Smerter —; eller hvem mon reddede mig fra
Døden? — Du selv, glødende Hjerte, du har fuldbragt det."
Nogle faa Aar efter sættes i Stedet for denne ubegrænsede Tro
paa Selvkraften Ærefrygten, for de evige Magter. I Gränzen der
Menschheit hedder det: „Naar den urgamle hellige Fader — fra
de rullende Skyer — saar frugtbare Lyn over Jorden — kysser
jeg den yderste Søm af hans Klædning — thi mod Guder skal
ingen formaste sig." Midt i Sturm und Drang Perioden, da alt
endnu var stormende og uafklaret, da Kraften i alle Former
fortryllede ham som Kraft, da de store Planer, af hvilke vel de
fleste stemtes i Opsvinget, men som dog selv i Anlægget vidnede
om en titanisk Kæmpekraft, væltede sig i hans Hjerne, fæstnede
han sin Opfattelse af det geniale, paa egen Kraft trodsende,
Individ: „Naar du staar dristig i Vognkarmen, og fire nye Heste
springer og stejler under Tømmerne, og du da leder deres Kraft,
pisker den, der vil ud, ind, og den, der rejser sig, ned, jager og
styrer, vender og pisker, hölder igen og atter jager dem ud,
indtil alle seksten Fødder gaar i Takt mod Maalet, dette er
Mesterskab, Virtuositet, åroxpate-.v (Brev til Herder Wetzlar Juli 1772).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
