Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845 Goethe og Kvinderne
Men paa tre Aar blot omformes dette plastiske Billede af
Wer-thers og Faust’s Digter, han der maner Cæsars og Muhammeds
Skygger; da er det ikke længer den alvældige Svøbesvinger, men
den besindige Vognstyrer, der, fordi han ved sig i højere
Magters Vold, nøjes med at holde Vognen i Sporet; i det Citat af
Egmont, hvormed han i Biografien afslutter Episoden Lili, hedder
det: „Pisket som af usynlige Aander jager Tidens Solheste af
Sted med Skæbnens lette Vogn, og vi har intet andet at gøre
end modig at gribe Tøjlerne og styre Hjulene bort fra Stenen
her, fra Kløften der. Hvorhen? Ingen ved det" —
Midtvejs under denne Bevægelse fra gammelt til nyt er det
han forlover sig med Lili Schönemann og et Øjeblik tror at
have fundet den Ro og Fasthed, han efterhiger. Han var begyndt
at drive Praksis som Advokat i Frankfurt, og skønt han ikke
fandt sig tilfredsstillet ved Udsigten til en fortsat Tilværelse
indenfor Fædrenestadens Mure, maatte han dog foreløbig finde sig
i sin Skæbne, og da nu hans Forældre ivrigt ønskede at binde
ham i et Ægteskab, og han ogsaa selv var træt af de halve
Forhold, og da ydermere en tjenstivrig Dame arbejdede af al Kraft
paa at bringe Forbindelsen i Stand, saa kom det af sig selv at
han, forelsket som han var, forlovede sig med den sekstenaarige
Lili, hvis karakterfulde Personlighed i Forbindelse med hendes
aabne og indtagende Væsen, hendes sikre Optræden og hendes
fremskudte sociale Position som eneste Datter af et gammelt
fornemt Forretningshus, syntes at passe i alle Maader til den
unge Advokat, hvis Løbebane, selv om den skulde holde sig
inden for Frankfurts Mure, sikkert vilde blive glimrende.
Men det blev kun et kort, frydefuldt og pinefuldt Intermezzo.
Forelsket var han, og hver Gang han prøvede at fly, vendte han
uimodstaaelig tiltrukket tilbage igen. Men hans Kærlighed var
ikke frisk og hel som i Sesenheim; den manglede den unge
Styrke og Tro og den deraf springende Glæde. Hans Væsen var
nærmest i Overgang, midt imellem to Tidsaldre; det stod i
Bruddet, men det ny havde endnu ikke dannet sig. Og derfor kunde
Lili ikke holde ham. Desuden lokkede glimrende Udsigter fra
det fjerne. Og derfor, skønt han netop nu var undervejs mod
Indordning under bestaaende Former, var Uroen i ham dog for
stærk; han filede Ringen over, og flygtede.
(Sluttes.) Johan Borup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
