Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Leonid Serafimowitsch ved Thor Lange: Mellem Rørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellem Rørene
849
der et fortrinligt Slæbested, hvor Baaden kunde trækkes op og
Fangsten ad korteste Vej sendes til Torvs i Kredsstaden. Paa
Gensyn! Vi begynder snart forfra. Det er baade indbringende,
og især er det fornøjeligt at pudse Myndighederne.
I Kampen mod Fiskeriopsynet havde Sidorkin og hans
Kammerater udarbejdet et helt Signalsystem. Om Foraaret, naar Fisken
gik op mod Strømmen for at lege, og al Fangst var forbudt, stod
der ganske vist Skildvagter langs Bredden. Men Afstanden
mellem dem var for stor og Vindingerne af Floden for mange. Var en
Patrouille ude paa Afsøgning, kunde til Eks. en Høstak, som
ganske uskyldigt stod paa et synligt Sted over Brinken, ved
blikstille Vejr give sig til at sprude Hø ud til alle Sider op i
Luften, — og saa var Baaden straks gemt paa et eller andet
Sted, hvor man skulde være ualmindelig kløgtig for at finde den.
En rød Skjorte, stukket til Vejrs paa en Stang, to eller tre
gennemtrængende Maageskrig fra et aftalt Sted eller andre saadanne
Tegn og underlige Gerninger skulde nok i rette Tid bringe
Fiskerne i Sikkerhed.
Naar Legetiden henimod Foraarets Slutning var forbi, og
Fangsten blev givet fri paa de fleste andre Steder, var dog de
låve oversvømmede Steder mellem Rørene, de saakaldte
Limaner, lyst i Fred og med Afvisere betegnet som forbudt
Territorium, hvor der aldrig maatte fiskes. Paa disse fredede
Asylpladser søgte den ulykkelige, haardt forfulgte Fisk et
Tilflugtssted mod Flodrøverne, der intet Begreb havde om at skaane
Yngel eller Undermaalere, men gik lige hensynsløst frem mod
stort og smaat. I Limanerne vrimlede det af Fisk, saa man næsten
kunde øse den op med Spande, og her var det netop, at Folk
som Sidorkin søgte hen.
Af hans Art fandtes ved alle Kosakstationer adskillige. De
holdt ikke af at drive Jordbrug; dertil var de for dovne, og deres
Klager over at have for lidt Jord kunde for saa vidt være
berettigede nok, som de med deres Maade at behandle Jorden
maatte have haft Lodder paa flere Kvadratverster for at faa det
allernødvendigste til Livets Ophold ud af den. De slog sig ned
med deres primitive Hytter saa nær som muligt ved Floden;
deres Kvinder saaede aldrig Hør, hvad dog ellers hører til i
enhver Kosakhusholdning, og holdt hverken Grise eller Fjerkræ;
knap nok at de plantede en Smule Kaal. Alt var beregnet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
