- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
852

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Leonid Serafimowitsch ved Thor Lange: Mellem Rørene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

852

Mellem Rørene

Lidt efter stoppedes der op, og Baadens Bemanding gik i
Gang med at „drysse" Garnene ud. Inden mange Minutters
Forløb mærkede de, som holdt Fanglinerne, at Garnet dernede
begyndte at bulne ud og røre sig, saa det rykkede i Rebene.
Ved den Følelse rystede deres Hænder af Sindsbevægelse. En
eneste saadan god Fiskenat kunde, hvis de slåp heldigt fra den,
give dem fuldt op af Livets Herligheder for Uger, ja maaske
for Maaneder. De begyndte at hive ind.

Det vaade, fangsttunge Garn krøb langsomt op af Vandet ind
over Rælingen. Skikkelserne i Baaden løsnede forsigtigt de
sprællende Fisk ud af Maskerne og kastede dem hulter til bulter, store
og smaa ned i Baaden, der snart ståk saa dybt, at der knap
var en Haandsbred til Vandlinien.

IV

En mistænkelig Lyd som et langtrukket, skurrende Fugleskrig
eller som Skraben af Jærn mod Jærn syntes etsteds paa Afstand
at bryde frem i Mørket. Folkene lagde sig plat ned i Baaden
og blev liggende stille. Med tilbageholdt Aandedræt og bankende
Hjerte lyttede de anspændt og ængstelig. Ligesom før stod
Rørene utydeligt sorte over sortegraat Vand; paa Himlen deroppe
drev dunkle, ubestemt formede Skyer, den ene langsomt hen
over den anden; og rundt om var det mørkt og stille. Men
Mørket og Stilheden havde faaet noget hemmelighedsfuldt og
truende i sig; der var kommet noget til, som ikke kunde ses,
men uhyggeligt lod sig føie.

Lydløst og tagende sig i Agt for at skure mod Sivet gav de
sig atter til at røgte Garnet. Der var megen Fisk, og Baaden
blev tungere og tungere.

Etsteds fra bag en Rørbanke skar et Glimt som en Kniv
gennem Mørket og umiddelbart efter, næsten uden Mellemrum,
drønede Skrattet af et Geværskud; hen over Hovedet paa
Kosakkerne fløj noget, der summede som en Bisværm.

Kap Linerne! lød en dæmpet Kommando i Baaden.

Et Øksehug og endnu et. Der gik Nettet med den ventede
Rigdom til Bunds.

Ro til! —

Fire Mennesker roede til som rasende. Baaden gled ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free