- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
861

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANTIKKEN OG VI

Urtiden forud for al Historie, Aartusinder før man
havde blot en Anelse om Fordøjelsens Fysiologi,
havde Instinktet lært Menneskene Tilberedelsen
af Brødet. Der ytrede sig her den Lov,
Naturvidenskaben betegner som Selektionens, den vox
populi, der med Rette ligestilles med vox dei,
fordi den skjult, stille og hemmelighedsfuldt har faaet Menneskene
til at træffe den Afgørelse og gøre det Fund, hvis
Hensigtsmæssighed Nutiden med sin rigere og sikrere Erfaring beundrende
har anerkendt som den fuldkomneste. Mennesket gjorde Brødet
til sit Hovednæringsmiddel; Aartusinder har ikke vakt Tvivl om
Valgets Rigtighed, og den moderne Kemi kan nu ad Analysens
Vej bevise, at Brødet indeholder næsten alle de Stoffer,
Menneskelegemet behøver til sin Fornyelse.

Dette Billede paa Brødet, „det grove, fine, hvoraf man aldrig
bliver ked", har den russiske Filolog Zielinski i sin
tankevækkende Bog: Die Antike und wir (Leipzig 1905) anvendt paa de
europæiske Folkeslags Stilling til den antikke Kultur, hvis
Værker i mere end et Aartusinde har fostret Europas Lærde,
Digtere og Kunstnere. I Middelalderens første Tider havde den
klassiske Undervisning som Maal Forstaaelsen af selve den
hellige Skrift og Liturgien og Kirkefædrene, men i Middelalderens
anden Halvdel blev det Oldtidens Videnskab, man søgte tilbage
til, i Erkendelsen af, at Herredømmet over Naturen og
Forstaaelsen af denne siden hine Dage var gaaet stærkt tilbage.
Man læste især den latinske Oversættelse af Aristoteles og Lære-

1 ilskueren 1907 55

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free