- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

872

Antikken og vi

delte sit eget Folk, i dem, der i Gerning og Tale var Guder og
Mennesker velbehagelige, og i de overmodige, der fortørnede
alle rettænkende i Himlen og paa Jorden. Denne Tolerance, der
i sin Oprindelse er af rent kunstnerisk Art, affødte i Tidens
Løb den dybe Menneskeforstaaelse, den over Tidens Kampe
løftede Menneskekærlighed, der nu er de bedste Aanders
Særmærke. Ogsaa ved Behandlingen af „Prometheus" kunde Eitrem
have vist, hvorledes Ideer, der er fælles for alle Folk, alene
hos Hellenerne groede helt op og satte Blomster. Faar man
Øjnene op for dette — og det gør man Aar for Aar mere, jo
længere man beskæftiger sig med Antikken — at Grækernes
Betydning ligger i, at de ene af alle Folk har erkendt og
udviklet de Kim, der slumrede hos den hele Menneskehed fra
Tidernes Gry, da giver man Goethe og Nyhumanisterne Ret i,
at det var Menneskeligheden selv, der satte Blomst i Antikken.
Og kan man meddele Ungdommen nogen sundere og skønnere
Lære end den om det menneskeliges Tilblivelse og Vækst?

Meget af alt dette vil blive Læserne klart gennem Eitrems
Bog, der i sig selv, ved Stil og Indhold, synes mig at vidne
om, hvad den aandelige Tugt gennem antikke Studier er værd.
Hans Sprog ejer nemlig digterisk Skønhed og Fylde, og dog er
Udtrykket bestandigt præcist. Han ødelægger ikke som de fleste
unge Nutidsskribenter i Skandinavien sine Billeder ved
usammenhørende Idéforbindelser; han sprænger ikke en Sætnings
Mening ved et „overraskende" Tillægsord; han løber heller ikke
fra sine Tanker paa Halvvejen og lander aldrig i den aandelige
Grødis, der nu udraabes som Naturgeni paa vort litterære
Marked. Han kan en enkelt Gang forfalde til Fraser, men det er
en mild Synd i Sammenligning med den „Dybsindighed", som
man kan finde Prøver paa selv hos de usleste Skrivekulier, og
som truer med at ødelægge samtidig nordisk Tænkning og Sprog.

Men glæder Læseren sig over Eitrems Fremstilling og
Bogens Idéindhold, vil han sikkert føie noget af en Skuffelse over
den gamle Digters egne Ord, saa ofte længere Strofer er citerede.
Han vil muligt deraf drage den Slutning, at Forfatterens
Begejstring ofte er naiv eller endog uægte. Denne Tro er falsk,
thi Forholdet beror paa, at al græsk Digtning i Grunden er
uoversættelig. En virkningsfuld Gengivelse i et moderne Sprog
umuliggøres ved, at ikke blot Tankegangen, men ogsaa Ord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free