- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
876

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

876

F. Brunetiére og Kritikken 876

„Momentet" kun naar at forklare alt det i Racine, der ikke er
Racine, mener Brunetiére aldrig nok at kunne insistere paa det
„enestaaende", der er i Geniet, det der gør, at Racine er en
Racine, og ikke en Pradhon.

Taines Bestræbelser for at se Kunstværket i Forbindelse med
den Tid, hvortil det hører, havde bragt Kritikken til at overse
Kunstværkets Ret til at betragtes som saadant; man var ved at
ende med i Racine kun at se et Udtryk for Hofetiketten under
Ludvig XIV. „Man bebrejder Marivaux, at han ikke giver
tilstrækkelige Oplysninger om sin Tid, som om man vilde bebrejde
en Skrædder, at han ikke kan sy Sko". Brunetiére ser i denne
overdrevne Trang til at holde Kunstværket sammen med
Forfatteren og Tiden en Rest af Romantikkens Indflydelse paa
Kritikken. Kunstværkets Udvikling og Maal er for ham af større
Rækkevidde, og ved at gøre Taines „Moment" til det „litterære
Moment" hævder han Kunstnerens relative Uafhængighed af de
sociale Omgivelser. Brunetiére naar til at skabe en „stor"
Litteraturhistorie, i hvis Udvikling ganske vist de smaa Aarsager og
Tilfældigheder har deres Indflydelse, men hvor de ledende
Tanker og de herskende kunstneriske Idealer har mere Vægt end
alt andet.

„Med „Momentet", og blot med „Momentet" vilde jeg paatage
mig at forklare alt, hvad der er i det litterære Værk af virkelig
forklarligt ved almindelige Aarsager. Vil man vide den sande Aarsag, om
jeg saa maa sige, til Voltaires Tragedie? Søg den først i Voltaires
Individualitet, og dernæst i den Nødvendighed, der hvilede paa ham, til
alt imedens han fulgte Racines og Quinaults Spor, dog at gøre andet
end de. Og hvad angaar det romantiske Drama, Dumas og Hugos, turde
jeg sige, at dets Definition er helt og holdent indbefattet i Definitionen
af Voltaires Tragedie, hvis Modsigelse det ene og alene er. Det
romantiske Skuespil har ikke villet gøre det eller det; det har villet gøre
det modsatte af Klassicismen, — og det er, for at sige det en passant,
den vigtigste Grund til dets Fald.

Langt fra at vi her vil dadle Taine for at have givet for meget til
Momentets Indflydelse, vil vi, som De vil se, give meget mere, og vi
vil forsøge at fastslaa, at i Litteraturen som i Kunsten er — næst efter
Individets Indflydelse — den store Virkning, som foregaar, den, det ene
Værk udøver paa det andet. Enten vil man rivalisere inden for sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free