Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Brunetiére og Kritikken
881
Forfatters Stilling i den franske Litteraturs Udvikling.
Brunetiére tog oprigtig sin Paastand tilbage og gav Calvin rigelig
Oprejsning i „Histoire de la littérature française classique", idet han
erklærede, at „uden Calvin var han ikke sikker paa, om Pascal
og Bossuet vilde være det, de er".
At følge Udviklingen, Led for Led, og knytte Traditionen fast
er Brunetieres Maal. Vi ser ikke længer blot det enkeltstaaende
Værk, men ogsaa de Rødder, hvorved det er vokset frem. Vi
ser Ideernes Opstaaen og Vækst, deres Krydsning med andre,
deres bevidste og ubevidste Indflydelse. Saaledes i den Række
Artikler, hvor Brunetiére udreder Fremskridtstankens Opstaaen
i Descartes, den videre Udformning af Bayle og dens Almagt i
det 18’ Aarhundrede. Vi følger Kunstarternes Udviklingsbane
fra deres Oprindelse til deres Kulmination og Degeneration.
Hvor man tror, Kontinuiteten er brudt, viser Brunetiére, hvorledes
den ene Kunstart i Virkeligheden omformer sig til den anden.
"Hvor fin er saaledes ikke hans Udvikling af Forholdet mellem
Lyrikken og Veltalenheden og af den lyriske Poesis Skæbne ved
Klassicismens Begyndelse! Malherbe kommer til Hoffet i en Tid,
hvor alt stræber mod Ligevægt og Orden. Han vil lempe sin lyriske
Kunst efter Tidens Fordringer, ofre det individuelle for det
almene, men idet han fører Lyrikken ind i et Milieu, hvor dens
Livsbetingelser ikke er til Stede, dræber han den. Malherbes
Digtning kommer til at nærme sig den oratoriske Kunst. Hans
Emner bliver generelle, og i Maaden, hvorpaa disse Emner
besynges, undertrykkes det personlige. Hans Lyrik faar herved
samme Karakter som en Tale af Bossuet. Man vil kunne
indvende, at ligesom det paahviler Darwinismen at paapege alle
Overgangstrinene fra Aben til Mennesket, for at denne Lære
kan blive en videnskabelig Sandhed, maa Brunetiére i alle
Enkeltheder eftervise, hvordan Omformningen fra Lyrik til
Veltalenhed sker. Men der er her Tale om Ideer, og deres
Skabelseshistorie er af en anden Art end materielle Genstande. Selv
om lærde Undersøgelser kunde finde en Strofe af Malherbe
udtrykt i en Tale af Bossuet, vilde disse Yderligheder aldeles intet
lære os om det, der er Sjælen i Kunstværkerne. Og naar det
tillige kan vises, at den græske Veltalenhed udløser sig af
Resterne af den døende Lyrik, at Ezekiel og Jesajas lige saa meget
er Lyrikere som Prædikanter, at der overalt er en Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
