Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Brunetiére og Kritikken
883
Fra Sainte-Beuve i sin Bog om Chateaubriand til Lerøaitre
i sine nylig holdte Foredrag om Rousseau har Kritikerne haft
vanskeligt ved at træffe de rette Grænser I Anvendelsen af den
psykologiske Metode. Brunetiére drager jjcke gerne mere frem
af Forfatterens Person, end denne selv h»r lagt i sine Værker.
Ligesom Brunetiére ikke giver sig Tid til at standse ved
Enkeltskildring af Skribenten, slaar han sig heller ikke til Ro ved
de enkelte Værker. At følge Udviklingen er ham alt, og under
Presset af Fortid og Fremtid knuses saa at sige ofte det enkelte
Værk. Kunstværkerne lever mere ved deres Plads i Udviklingen
end ved selve den Kunst, der indeholde« i dem. De Følciier og
Stemninger, det enkelte Kunstværks Poesi kan vække, faar ikke
Brunetiére til at gøre Ophold og baner sig ikke Vej gennem
hans Ræsonnementer.
De, der søger en Grund for ikke at have læst Brunetiére,
kan aldrig blive trætte af at forsikre, at hans Stil er ulæselig. Hans
„que"er og „si"er har været dem en Redningsplanke. Brunetiére,
der kaldtes „den.franske Litteraturs Orator", havde Ret i at atole
paa sit mundtlige Foredrag. Ved sine haarfine Betoninger kunde
han føre Tilhørerne frelste igennem sine lange Perioder; mange,
der fandt Læsningen af ham uudholdelig, mødte trofast, naar han
talte. Hertil kommer, at Indholdet for Brunetiére havde mere
Betydning end Formen. Han vilde ikke ofre nogen af de Grundei
hvorpaa han havde muret sine Drømme op, for at faa Formon
mere litterær. Hans Stil er en Kritikers, der ikke er og ikke
søger at være Kunstner. Og her staar vi ved hans Kritiks
Begrænsning.
Ved en uhyre Viljesanspændelse har Brunetiére i sin Kritik
forenet Filosofien og den litterære Lærdom. Havde han i rigere
Maal besiddet den tredje Ting, som han anser for nødvendig for
Kritikken, vilde han maaske saa at sige have „udtømt" den. Det
være langt fra mig at ville sige, at han mangler litterær Følelse;
men han har ikke den rette Kunstbegejstring. Han dvæler
aldrig i Kunstværkerne; hans Kritik bliver altid ved at være
forklarende og og dømmende, den slaar aldrig over i det
fremstillende og malende. Han har skrevet et lille Mesterværk om
Balzac: alle vigtige Spørgsmaal om denne Forfatter er behandlede
deri; Brunetiére kan udrede den realistiske Romans Oprindelse,
dens Forbindelse med Walter Scotts historiske Roman, han kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
