Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Brunetiére og Kritikken
885
den intuitive Magt — og tillige de Overdrivelser — der er
Kunstens, at de ledede Litteraturens Bevægelse? Er det ikke først
og fremmest, fordi de var Kunstnere, at de var Førere? Og
taber Kritikken ikke sin Indflydelse, naar den nærmer sig til det,
Brunetiére vil: en Videnskab? Eller hvor er de Skoler inden for
Kunsten, som Brunetiére, „der sikkert er en stor Kritiker", har
anført?
Indenfor Videnskaben er de Sandheder, der for en Snes Aar
siden stod ved Magt, for en stor Del blevne fortrængte af andre;
Videnskabsmændene og deres Teorier bliver kun staaende som
Led i Udviklingen. Men hvad er det, der gør, at en De Sanctis
25 Aar efter sin Død ikke er forældet trods alle de
Unøjagtigheder, senere Tiders Lærdom har kunnet bevise? Er det ikke,
fordi f. Eks. hans Essai om Petrarca er som en Aabenbaring af
den store Renæssancedigters Kunst?
Kunsten er aldrig fuldendt, den naar aldrig helt at udtrykke,
hvad den vil, og Kunstneren formaar ofte kun at meddele
Halvdelen af det, han saa. Kan Kritikken nu komme Kunsten til
Hjælp ved at trænge ind til Kunstnerens Inspiration og saa at
sige genfrembringe Kunsten med den klarere Selvbevidsthed, der
er Kritikken egen, udretter den et Værk, der ikke er
frugtesløst, og herved vinder den det Publikum, den ikke kan
undvære.
Knud Ferlov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
