- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
891

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - P. L. Müller: Det franske Socialdemokrati og Regeringsvenstre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk Socialdemokrati og Regeringsvenstre

891

Inkvisition ved passiv Modstand. Ogsaa her viste det sig, at
Sabotagen lige saa vel kan tjene Reaktionen som Revolutionen.

Diskussionen om Dødsstraffen viser maaske allerbedst, hvad
Vej Strømmen i Øjeblikket gaar. Da Falliéres havde benaadet
en særlig frastødende Lystmorder, til hvis Henrettelse
Pariser-sutenørerne og de af disses Bedrifter levende Boulevardblade
længe havde glædet sig, lykkedes det de sidste at rejse en
folkelig Indignation, der langtfra var helt uægte. Der virkedes ved
Masseberetninger om (for Tilfældet opdagede) Voldshandlinger,
ved Fantasier om de deporteredes lykkelige Lod og ved
indtrængende Henvendelser til den menige Mands Sans for Ret og
Moral, der ikke var smittet af moderne Forbrydervenlighed.
Familiemødre indsendte Adresser, og Edsvorne Protester til
Præsidenten. Mange, der for et Par Aar siden var klare over
Dødsstraffens Forkastelighed, er nu de første til at drage til
Felts mod al „humanitær" Humbug.

Det var nu altsaa — takket være Socialdemokratiets
Optræden — bleven en let Sag at faa Patriotismen med som Led i
den fremskridts-fjendtlige Agitation, og den blev udnyttet efter
yderste Evne. I den sidste Tid har ingen ikke-socialdemokratisk
Politiker kunnet tale til sine Vælgere, skrive en Artikel eller
afsløre et Monument uden at gribe Lejligheden til at
„brændemærke de fædrelandsløse" og rense sig for al Maskepi med dem.
Naar selv Folk, om hvis Hensigters Renhed der ingen Tvivl
kan være, som Camille Pelletan, har ment at maatte udtale deres
Afsky for Antimilitarismen og kun vovet at ytre et beskedent
Haab om igen en Gang at kunne komme til at samarbejde med
dens Ophavsmænd, forstaar man, hvilket frit Spil de har haft,
der i Forvejen søgte en Lejlighed til Brud. Der har endog i
Regeringspartiets højre Fløj, „de radikale", hævet sig Røster for,
at man burde skille sig ud fra „de social-radikale" og danne et
eget Parti uden socialt Program; andre har forsøgt at faa Partiet
til at erklære enhver Valgkandidat Krig, der ikke vil udstede en
skriftlig Fordømmelse af Nancy-Resolutionerne. Hermed turde
dog Bevægelsen foreløbig have kulmineret; adskillige har,
navnlig af de moderates glade Iver, forstaaet, hvorhen den bar, og er
nu paa deres Post. Sommerens hidsige Diskussioner har i alt
Fald bevirket, at Reformarbejdet nu, naar Rigsdagen træder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free