Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Fr. Vetterlund: Svensk Nutidslyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903 Svensk Nutidslyrik
Geni var Prosaistens, at „skrive Vers" betragtede han, ligesom
hele „Tidsaanden", udefra og uforstaaende, og i Digtsamlingen
viste han det ikke blot praktisk, men sagde ogsaa i klare Ord,
at Versene havde haft deres Tid. Uden Indflydelse paa
Opinionen blev det ikke, og naar en Del Folk alligevel undertiden
vilde udtrykke sine moderne Følelser i Rytmer, blev Versene
ganske tidssvarende, det vil sige daarlige, og man brugte — ogsaa
selve Snoilsky — ofte den korte firlinjede Heinestrofe med blot
hveranden Linje paa Rim, en Versform, der tilsyneladende tillader
en temmelig „demokratisk" Formdannelse. Mange Dusinvers
blev nu fyldte med sodede Ansigter og hærdede Næver, en dump
forbitret Mumlen, og det „gamle" som skulde „ramle" (naar
man spanderede Rim) ligesom en foregaaende Dusinpoesi havde
været fuld af Hjerte og Smerte, Nattergale og Roser.
Som sagt, de virkelige Digtere fortsatte under alt dette at
digte, hver paa sin Melodi. Og et saa lyrisk Folk er Svenskerne,
at ogsaa blandt dem af de unge, hvis Verdensanskuelse forøvrigt
vedblev at staa i Naturalismens og Pessimismens Tegn, brød
Poesien omsider frem til nyt Liv. Jeg har allerede skitseret denne
vor Lyriks nyeste Periode (90 Aarene og deres Fortsættelse) i
al Almindelighed; nu nogle Ord om dens enkelte
Repræsentanter.
Adskillige af dem, lige fra Heidenstam, turde imidlertid være
forholdsvis mindre ukendte for dansk Publikum end de svenske
Digtere af ældre Slægtled. Især Frøding, men ogsaa Levertin og
Karlfeldt læses en Smule af de dannede. Om alle tre har forøvrigt
dette Tidsskrift bragt særlige Artikler. Mere udførte
Portrætstudier bryder jeg mig derfor ikke om at give; maaske maa følgende
Linjer endnu mere end de foregaaende opfattes som et Causeri
over Emnet.
Med sin Digtsamling „Valfart og Vandringsaar", som saa Lyset
1888, gjorde den unge Verner v. Heidenstam Lykke, ja opnaaede
en Overvurdering som Lyriker, som med Aarene naturligvis kun
er vokset. Han var et betydeligt lyrisk Talent, en kæk
Impressionist med Malerøje og fuld af Vildskab og Ynde — som man
har sagt: et Stykke Tegnernaturel, i hvilket heller ikke, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
