- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
904

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Fr. Vetterlund: Svensk Nutidslyrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

904

Svensk Nutidslyrik

senere viste sig, Karl den 12te Tonen savnedes. Hans farveglade
Ungdomspoesier indeholder det levende, brogede Orienten, ikke
i gammel slidt litterær Maskeradedragt, men saaledes som
Forfatteren selv har set det: de indeholder det maleriske Liv paa
Damaskus’ Gader og Ørknen under Syriens Sol, men ogsaa
et Genskin af Solen over det homeriske Hellas, Historiens
Morgensol for den europæiske Menneskelighed, som lyste paa
et primitivt Heltenes og Hyrdernes Arkadien. For Resten strøede
han omkring sig med flotte Paradokser og Sofismer, men under
den nu højlydt proklamerede „Livsglæde" lurede dog
vedblivende Tidens Pessimisme. Senere har Heidenstams Lyrik vendt
sig til Sverrigs hjemlige Jord og givet os Suset i Tivedens Skove
med dybere Tonefald, end han før sang om Østens Farveglæde.
Impressionisten, hvis Lader var sorgløsere end hans Sind, viste sig
inderst som et nordisk Gemyt. Derimod led en stor Del af denne
Heidenstamske 90 Aarenes Poesi af Tilbøjelighed for dunkle og
i Virkeligheden indholdsløse Indfald, som dog, ligesom alt
ubegribeligt, vandt Beundrere og ikke lidt forøgede Heidenstams Ry.
I Virkeligheden er denne højt vurderede og mytisk omstraalede
Digter uden Sammenligning mer betydelig som Forfatter til
„Ka-rolinernes" i mangt og meget storslaaede Prosaepik end som
Lyriker, hvor han i det store og hele ikke naar hverken Levertin,
Fröding eller Karlfeldt.

I Forening med Oscar Levertin udgav Heidenstam henimod
1880 Aarenes Slutning et lille vittigt Skrift, som opsagde den
litterære Realisme Huldskab og Troskab og dermed i
Virkeligheden sagde det samme, som Wirsén allerede da havde sagt i
10 Aar. Men Levertin og Heidenstam stod fra denne Tid for
den almene Bevidsthed som en Slags Portalfigurer til en ny
Renaissance og som en Slags Dioskurer, den ene lys,
enthu-siastisk og svensk, den anden mørk, eksotisk og med dybt
Drømmerblik.

Da i Fjor Oscar Levertin helt uventet gik bort og det over
hele Sverrig føltes, at en Kulturskikkelse, en Genius var borte,
en af dem, efter hvem det bliver tommere i Verden, saa maa vi
mindes, at hans Væsen inderst inde havde samlet sig til den
røde Lue, som var hans Lyrik, og at det var denne Lue, som
brændte i hele hans øvrige Produktion, hvad enten den var
litteraturhistoriske Skitser og Bøger eller virkelig Novellistik. Allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free