- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
905

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Fr. Vetterlund: Svensk Nutidslyrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

905 Svensk Nutidslyrik



i hans lyriske Debutbog blev man slaaet af disse Vers med et
Slags Glans over sig som af blændende Frugttræsblomster,
sælsomme, hektiske og betagende. Levertin var vor Digtnings sidste
Magiker, han havde Troldstaven, som forvandlede
Himmelhvælvingen og kunde overgyde den med Rosenlys eller med
forfærdende Mørke, han kunde derunder fremmane
hemmelighedsfulde Middelalderbyer med krogede Gader, Skikkelser med
Tristans og Isoldes skæbnesvangre Kærlighedslidenskab eller
Salomons Haver med eksotisk Blomsterpragt og Krystalmaane.
Vi har ganske vist haft yppige Kolorister før Levertin, Digtere,
som har ejet sydlandske Farver, men disse Farver har alle, saa
at sige, tilhørt Poesiens tempererede Zoner; hansalene tilhørte den
hede. Ligesom en ung jødisk Skønheds Haar og Øjne har en
ganske anden sort Glans end en mørk Piges af germansk, ja
selv af latinsk Byrd, en sort Glans der tydelig nedstammer fra
Lande nærmere ved Tropernes Sol, saaledes forholder det sig
med Levertins Muse. Ogsaa den levertinske Versform er
suggestiv, romantisk, medens f. Eks. Heidenstams Vers vel har Klang,
men sjælden den indsmigrende Musik.

Vil man henføre Levertins Poesi til et Par haandgribelige,
enkle Symboler, kan man sige: Livsbegærets højrøde og Dødens
dybsorte Blomst. Hvad ligger der da deri? Medens den gamle
ægte Romantik, vor Digtnings hvide Magi, hos en Atterbom, en
Rydberg var stærkt livsbejaende, fordi den over Jorden saa et
Udødelighedens og de personlige Værdiers Rige, faar de
Levertinske Digte sin høje Farve og sit ejendommelige Tungsind deraf,
at den glødende Blomsterpragt i Livets Haver bærer
Tilintetgørelsen i sig: dura lex, sed lex. Denne Blomsterpragt bliver for
os saa blændende, fordi det eneste evige er Verdensaltets
upersonlige Love, hvis Gang for den enkelte betyder Tilintetgørelse.
Ingen har som Levertin besunget det umaalelige Mørke, de
Skygger, som flyder af Evighedens, af Nattens, af den store
Tilintetgørelses Amfora. Det er „Romantik" i negativt Aftryk; det
er sort Magi. Hvilket stort, mildt, bedrøvet Menneskeøje lyser
frem af alt dette, et Øje, som afspejlede saa meget og forstod
saa meget! Thi Levertin var jo netop i høj Grad „en
Intellektuel" og hans Lyrik var Sjælen i et stort Livsværk af meget
forskellige Former. Den var ogsaa en lærd Lyrik uden
Folkelighed, hvilket i undertegnedes Mund ikke er nogen Dadel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free