Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Th. Klaveness: Underbevidstheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
U nderbe vidstheden 918
grænsning — den menneskelige Sjæl bedre end dette. Jeg synes
endog, det er saa godt, at det ikke trænger til nogen
Kommentar. Vi bruges alle, vi trænes, vi opspilles, vi angribes. Efter
Omstændighederne bliver vi ved dette enten fuldkomnere, eller
vi trættes, bliver overanstrengte og nervøse.
Jeg tror med disse Billeder og Eksempler at have peget paa,
baade at der er noget, som hedder Underbevidsthed, og hvad
den er, eller hvorledes den opstaar og virker. Lad mig
imidlertid, før jeg gaar videre, tage endnu et Par Eksempler, som
direkte ikke alene peger paa, men ligefrem illustrerer
Underbevidstheden.
Jeg tager det Eksempel først, som siger mest: Distraktionen.
En lærd Herre er vel kendt paa den store Bys Promenade. Det
vækker derfor enorm Opsigt, at han en Dag kommer anstigende
i Floshat, Stok, Slobrok og Tøfler. Han lægger ikke Mærke til
de mange forbavsede Blikke. Han gaar sin egen Vej i sine egne
Tanker, indtil en Kollega anholder ham og gør ham opmærksom
paa hans ikke helt promenademæssige Antræk. Dette Eksempel
er kendt, omend sjældent. Velkendt er derimod Historien om
Skrædderen, som søgte Huset rundt efter sin Saks — den, han
havde i Haanden, eller Professoren, som søgte Huset rundt efter
sin Stok — den, han netop havde hentet paa dens vanlige Plads
i Krogen.
Og Drømmen? Vi drømmer jo alle. Men vi drømmer ikke
andet end det, vi har oplevet. Intet som helst. Det vil sige: vi
kan drømme andet end personlige Oplevelser. Vi kan saaledes
drømme, at vi styrter ned fra et Taarn eller et Fjæld uden nor
gen Sinde at have styrtet ned fra et1 Taarn eller et Fjæld. Men
har vi aldrig set eller faaet Indtrykket af et menneskeligt
Legemes Fald gennem Luften, drømmer vi heller aldrig om at styrte
ned fra en Højde. Den nødvendige Betingelse for, at en Drøm
skal kunne opstaa, er nemlig, at der er Bevidsthedsveje i
Hjernen for den. Derfor drømmer vi aldrig om Ting, hvorom vi
ingen Erfaring har. Her vil mange møde med en energisk
Protest. Jeg tør dog forsikre, at det er, som jeg siger. Naar
Drømmene imidlertid ofte forekommer saa helt fremmede, har dette
alene sin Grund i, at Billederne under Villiens og Bevidsthedens
Fravær skifter plan- og sammenhængsløst og saaledes
frembringer Virkninger, som forbløffer. Dog hører Drømmebillederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
