Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936
Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
Den midlertidige Sejr synes ham en hel Sejr for Dramaets
Fremtid. Men saa faar han et Stykke sendt til sig til Opførelse
ved Bergens nationale Scene — Mellem Slagene. Det er skrevet
paa 14 Dage af en ung Mand, som har Hovedet fuldt af
Sagalæsning, som selv har været Høvding i en Strid — Teaterslaget
1856 — og som i denne dobbelte Belysning har faaet Kong S
ver-res Skikkelse levende for sig. Tilslutningen til Sagaens Tone er
her naiv; det blev-i de 14 Dage, Stykket blev skrevet, Sagastil,
fordi det ikke kunde blive andet. Men Ibsen, som havde begyndt
at skrive Hærmændene paa Vers, har straks set, hvilken Skat
denne nye Stil var, han lagde sine Vers til Side og skrev det
hele om i sin Sagastil. „Havde Bjørnson i Sagastilen søgt det,
hvor Ordene havde Marv, søgte Ibsen det, hvor Ordene havde
Brod." Man har oftere — især gjorde Henrik Jæger det i sin
Tid — opkastet Spørgsmaalet om, hvem Sagastilens Fornyelse i
vor Litteratur skyldtes, Bjørnson eller Ibsen. Dertil kan der
svares, at Bjørnson først har gjort Værket, men han har næppe
vidst, hvad han gjorde — han gik siden i Halte Hulda over til
det almindelige Blankvers; Ibsen derimod har først med
Bevidsthed foretaget Arbejdet, han har straks indset den Betydning,
som laa deri; for ham har dette Stilskifte været en Oplevelse;
og er Bjørnsons Sagastil den rette Hærklædning for Høvdingen
Sverre Præst, saa er Ibsens Sagastil den blinkende Ringbrynje
om Strids-Væversken Hjørdis.
Det er hende, som er Centrum, ikke bare i Hærmændene,
men i den nye Formdannelse i Ibsens Digtning. Og saa
begynder Spørgsmaalet at blive brændende: hvilke personlige Indtryk
er det, der har bidraget til at forme denne Valkyrje-Skikkelse i
Ibsens Fantasi Dette kan jeg kun besvare efter en Omvej, og
jeg maa bede Læseren først at fæste Opmærksomheden ved
hendes Tvillingsøster Svanhild, der jo har samme Moder. Man
aner, hvem denne Moder er, naar man i Brevet til P. Hansen
læser om Kjærlighedens Komedie: „Den eneste, som den Gang
billigede Bogen, var min Kone. Hun er en Karakter, som jeg
netop behøver, — ulogisk, men med et stærkt poetisk Instinkt,
med et storsindet Tænkesæt og med et næsten voldsomt Had
til alle smaalige Hensyn."
Men denne Anelse vinder meget i Styrke, naar man
sammenligner et Sted i Kjærlighedens Komedie med det eneste Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
