Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937 Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
fra Ibsen til hans Hustru, som er optaget i Samlingen af
Brevene; Frierbrevet paa Vers. Der hedder det:
Du unge drømmende Gaade,
turde jeg grunde dig ud,
turde jeg kækt dig kaare
til mine Tankers Brud,
turde jeg dukke mig ned i
dit rige aandige Væld,
turde jeg skud til Bunds i
den blomstrende Barnesjæl, —
Da skulde fagre Digte
svinge sig fra mit Bryst,
da skulde frit jeg sejle
som Fuglen mod Skyens Kyst.
Og alle de spredte Syner
blev til en Enhedens Klang;
thi Livets fagreste Syner,
spejled sig i min Sang.
Smukt og følt! Javel! Men disse pæne Vers møder os i en
Forvrængning, hvor Ligheden er til at tage og føie paa i
Svan-hilds Replik.
Jeg saa Dem ej som Falken, men som Dragen
som Digterdrage, dannet af Papir,
hvis eget Jeg en Biting er og bli’r,
mens Sejlgarnssnoren udgør Hovedsagen.
Den brede Brystning var som skreven fuld
af Fremtids Veksler paa poetisk Guld;
hver Vinge var en Bundt af Epigrammer,
som slaar i Vejr og Vind, men ingen rammer;
den lange Hale var et Tidens Digt,
der skulde synes Slægtens Fejl at piske,
men som kun drev det til saa smaat at hviske
om et og andet, der har brudt sin Pligt.
Slig laa du magtesløs for mig og bad:
Aa, sæt mig op i Vester og i Øster!
Aa, lad mig gaa til Vejrs med mine Kvad,
selv om det koster Skænd af Mor og Søster.
Svanhilds Krav til Falk er dobbelt, at han skal sætte sin
Personlighed ind, „lad Farten gaa for egne Vingers Flugt", og
at han skal gribe ind i Livet med sin Digtning; thi kun en
Digtning, som vil det, har „Færdselsret paa Højdens Veje". Det
er karakteristisk for Ibsens Digtning siden, at den taler saa
mægtigt om Kvindens Krav til Manden. Og den er — ogsaa den
historiske — som omtalt, fyldt med Personlighed og moralske
Problemer. Kan man undre sig over, at Digteren taknemmelig
erkender at have mødt „netop den Karakter, jeg behøver."
Dersom Svanhilds Model har peget for sin Digter paa en
saadan Digtning, saa har hun sikkert haft et bestemt Mønster
for Øje. Der var den Gang for faa Aar siden udkommet her i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
