Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
939 Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
fra mine egne Forældre, fra min hele Slægt, fordi jeg ikke kunde
blive staaende i et halvt Forstaaelsesforhold." Naar da Ibsen i
sit kronologiske Skriftemaal taler om Frigørelsestrangen i sin
Digtning i disse Aar, saa sigter han ganske vist til det, som staar
i Sammenhæng hermed. Naar han siden, da Norge og den
norske Ungdom i 1864 svigtede Danmark, drog i Landflygtighed,
er det kun en Gentagelse i større Maalestok af, hvad han før
har oplevet. Det, som sker i hans Liv i disse Aar, er, at han
tager det første Skridt paa den Vej, som skal gøre ham til den
store ensomme.
Hvor meget dette Skridt har kostet ham, kan vi maale paa
et Digt, som netop skriver sig fra denne Periode, Paa Vidderne.
Det fortæller om Skyttens Brud med alle de Følelser, som
binder ham til Dalen, til Hjem og Brud, — og alt for at han kan
leve oppe paa Vidden, hvor der er „Frihed og Gud". Det, som
berører os varmest i Digtet, er hans Hjemlængsel og hans Sorg,
da hans Moders gamle Hytte brænder. Der er over denne
Skildring en Livsmagt, noget umiddelbart følt, som vidner om, at
noget tilsvarende har Digteren faaet prøve i Livet. Vidden og
alt dens Væsen synes os fjernt; den eksisterer kun som
Symbol. Men over disse Scener, da det brænder, det gamle Hus
med Juleøllet og Katten — der føler vi menneskeligt Liv i al
dets Saarhed. Dog, Viddens Frihed har for Ibsen under alt dette
været et Symbol af dybeste Værd; det har været det Livsideal
som han kæmper sig frem imod, haard i Hu og tung i Sind.
At hans vordende Hustru har staaet ham bi i denne Kamp,
kan man vel neppe tvivle paa. Hvilken Rolle hun har spillet
deri, tilkommer det ikke os at spørge om; og lige saa lidt om,
i hvor meget hun har været Model for Hjørdis. Hjørdis er af
de Digterskikkelser, som ikke bare er Gengivelse af en Model;
det stolte, ubetvingelige, stridsvækkende hos hende fortæller os
om, at hun er Inkarnationen af Henrik Ibsens Muse. Stridens
højsindede Fylgje er til Huse i hans egen Digternatur.
Tag Ibsens eget Liv ved den Tid, han skrev Hærmændene,
saa ser vi noget tilsvarende til Stykkets Handling. Som Sigurd
Viking kommer tilbage til Helgeland efter at have vundet Hæder
og forsones med Dagnys Fader, kommer Ibsen efter 5 lange Aar
i Bergen tilbage paa de Kanter af Landet, hvor hans Slægt hører
hjemme; han har vundet Position, og om der har været Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
