- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
941

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

941 Henrik Ibsens Ungdorasudvikling



Digteren skal blotte og piske den Løgn, som netop i dette
Spørgsmaal om Mands og Kvindes Kærlighed raader i det
Samfund, han lever. Se alle priser Kærligheden — og alle lever for
Hus og Hjem. Derfor tilsidesætter de sit Kald, derfor rider
Bekymringerne dem, derfor bliver de graadige efter Gods og Guld,
derfor taber de al højere Interesse og deres Liv al Poesi.

Ind i dette væver sig saa Hjørdis Valkyrietanke, da hun
retter Pilen mod Sigurd. De skal evig følges i de dødes
Hjemfærd — „bedre saa, end om du havde fæstet mig hernede i
Livet, end om jeg havde siddet paa din Gaard for at væve Lin
og Uld og føde dig Afkom — fy, fy!"

Det er den, som gaar igen i Svanhilds Ord til Falk:

Nu har jeg mistet dig for dette Liv,
men jeg har vundet dig for Evigheden.

Nu er det ganske vist, at denne Valkyrietanke tager sig
meget bedre ud i oldnordisk Kostume og paa Baggrund aF den
mytiske Forestilling om de dødes Hjemfærd oppe i Skyerne, end
den gør paa en Villa paa Drammensvejen mellem borgerlige
Folk, og mod et Fremtidsperspektiv af Ægteskab med en holden
Gamling for den enes Vedkpmmende og en Fodtur i Fjeldet for
den andens Vedkommende.

Men der er noget andet at lægge Mærke til: i Falks og
Svanhilds Forsagelse mærker vi for første Gang hos Ibsen en
Hovedidé i hans senere Digtning: Ideen om den store Resignation.
Heri ser jeg det første Tegn hos Ibsen til Paavirkning fra
Kierkegaard: „Æstetikeren fra Enten-Eller, der ofrer alt for sin
Kærligheds ene Øjeblik, indgaar hos Ibsen Forbindelse med Frater
Taciturnus fra „Stadier", der hæver sin Forlovelse, for at
Kærligheden skal virke religiøst." For at redde sin Kærligheds ideale
Værdi ofrer de den som Liv og Virkelighed, Paa samme Maade
er det, at Rebekka vinder Ret til at være Rosmers Hustru ved
at gaa „gladelig" med ham i Møllefossen. Men ogsaa Møllefossen.
er en bedre Baggrund for denne Opgivelse af Livets Lykke.
Motivet Guldstad har Ibsen hentet fra Amtmandens Døtre, og
det er unægtelig skæbnesvangert for hans Værk. Naar Fru
Collett priser et Ægteskab grundet paa Hensynsfuld og Agtelse, saa
er det ud fra en pessimistisk Samfundsbetragtning, og det lader
sig ret godt høre, fordi deri ligger en Dom over Ægteskaberne,

Tilskueren 1907 60

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free