Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
942
Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
som de er rundt om i Samtidens Norge. Men naar dette
Agtel-sesægteskab omtales med Varme af Ibsen Side om Side med,
at Elskovsidealet hæves til Skyerne, er det unægtelig mindre paa
sin Plads. Og nu Falks Fjeldtur — den er kanske det mindst
heldige. Men ogsaa den har sin litterære Oprindelse. Jeg nævnte
„Paa Vidderne" — der er ikke Vidden bare det Virkelighedens
Land, som ligger over Trægrænsen. Det er et moralsk
Højfjelds-landskab, „heroppe paa Vidden er Frihed og Gud; dernede
famler de andre." Det er op mod en saadan Vidde, Falks
Høj-fjeldstur er tænkt at gaa. Her er den første spæde Spire til
Symbolisme i Ibsens moderne Digtning; men den er saa spæd,
at man næsten ikke mærker det symbolske, og som faktisk
Virkelighed er den betydningsløs; det er Stykkets svageste
Punkt.
Men saa har Resignationstanken til Gengæld faaet sit
mægtige Udtryk i Kongsemnerne. Der har vi den i dens Renhed,
dér gribes vi af den. Skule, som er besat af Haakons
Kongstanke — mere besat af den end Haakon selv —, han bliver
Kongstankens Mand, men først da han giver Slip paa den, da
han gaar ud for at lade sig myrde for Haakons Kongstanke.
Dersom man sammenligner Kongsemnerne med de tidligere
Dramaer, saa ser man let, at det, som der strides om i
Kjærlighedens Komedie, har faaet et bestemt Indhold. Den ubestemt
ideale Opgave er bleven en patriotisk Opgave; det er den
nationale Samling, der kæmpes for. „Norge er et Rige, det skal blive
et Folk."
Den norske Patriotisme fører ogsaa Ordet i Fra Inger; men
man ser let, at den er blot historisk, Forherligelse af Norges
sidste Selvstændighedskamp paa Reformationstiden. Den
Patriotisme, som ligger i Haakons Kongstanke, er af en anden
Art. Den har Sammenhæng med Tidens Begivenheder. Man ved
det jo: Haakon er Bjørnson, Skule er Ibsen. Det er let at
konstruere ud af Samtidens Begivenheder. Ibsens „norske Teater"
i Kristiania gaar daarligt; han har at kæmpe med det danske
Kristiania Teater, og naar Wiehe forlader Kristiania Teater,
skriger en H. O. Blom op, at Ragnarok kommer for Aand og Kunst
i Norge. Ibsen stifter det norske Selskab for at værne om
Kunstens, særlig Teatrets, norske Nationalitet; men det bliver bare
et Selskab, hvor der kævles om Politik. Og i Politikken vipper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
