Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
943 Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
der op og ned: snart Statholdersag, snart Unionskomité. Og saa
angribes Ibsens Norskhed fra den anden Side,
Maalstrævsbevæ-gelsen begynder. — Men samtidig erobrer Bjørnsons
Bondefortællinger alles Hjerter, og han skriver Ja, vi elsker, der straks
bliver Nationalsang. Naar Skule føier, at Kongstanken er
Haakons, tør vi vistnok slutte tilbage til Virkeligheden. Den
Patriotisme, som vokser frem hos Ibsen nu, er vistnok vakt ved
Samværet med Bjørnson i denne Tid — Samværet varede kun fra
Høsten 59 til Maj 60 og fra Sangerfesten i Bergen 63 og den
følgende Vinter i Kristiania. Denne Patriotisme er hos Ibsen ny,
i Kjærlighedens Komedie er han kun „Stadssatyricus", som han
kaldte sig i Botten Hansens Kreds. Men den har grebet ham
voldsomt. Naar han siden fører sin Kamp, for at Norge skal
hjælpe Danmark, saa staar det for ham, som det, der kæmpes
om, ikke bare er, at Norge skal frelse Danmark, men at det
skal frelse sig selv fra Magelighedens og Halvhedens og
Lunkenhedens Aand. Han vil løfte sit Folk og „bringe det til at tænke
stort", som han udtrykker det i sit Brev til Kong Karl. Og da
Norge svigter Danmark, da den norske Ungdom i
Studentersamfundet nøjes med Sympatiadresser i Stedet for Handling, da
bliver det Ibsens Opgave først og fremmest at ryste sit Folks
Samvittighed, at holde Lovens Tavler op for det, at frelse dets
Sjæl ved at lære det, at Offer er Vejen til at redde det ædle i
sig, og at Akkordens Aand er Satan. Digteren, som ser Idealet
bag sit Virke, Stadssatyricusen og Patrioten i ham har sluttet
Forbund i denne Kamp for Lovens uafkortede Krav. Det er
Patriotens Harme, som har vakt den strenge Jehovas Profet i
ham. Da han i sin Landflygtighed i Berlin er Vidne til Jubelen
over Dybbøls Fald, begynder Emnet til Brand at vokse og vokse
i ham. Han kæmper og kæmper med Formen paa sin Fart
videre. Samlivet med de sorgløse Kunstnere i Rom giver nye
Impulser. Einar-Agnes-Motivet kan vel være at sætte i
Forbindelse dermed. Og en Sommerdag, da han fra Landet kommer
ind til Rom og træder ind under Peterskirkens mægtige
Hvælvinger, finder han som ved en Aabenbarelse den faste, stærke
Form for, hvad han vil sige, og saa runger Brands Tordenrøst
ud over Norden.
Just Bing.
60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
