- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
944

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - E. H.: Den ny Verden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I TIDENS OG STRIDENS TEGN

DEN NY VERDEN

i har den jydske Bevægelse eller internationale
Bondekultur faaet sit Bekendelsesskrift. Profeten, Hr. Johs.
V. Jensen, har udgivet sine mange Avisartikler i en
Bog, som han kalder Den ny Verden.

Han. har kaldt sig selv Organ for
Kendsgær-ningen, — og i hele Bogen ikke een Kendsgærning.
Medens Folkets Tale fjærner sig saa langt som muligt fra det abstrakte,
og Skribenter og Talere i disse folkelige Tider følger efter paa den
samme Vej, saa bestaar denne Bog af Folkets og Naturens bestaltede
Talsmand af lutter Abstraktioner, der bringer den tyske
Spekulations-filosofi i Erindring. Amerika er „Indbegrebet af al Tilbagevenden til
Naturen," Darwin er ogsaa et „Indbegreb"; Berg er „Bonden i
Frihed," Hamsum „Bonden in excelsis," Frederik den 8de „Landets
Uafhængighed;" Roosevelts offentlige og personlige Eksistens er „Guds
Kamp med sit Stof" og hans Slægt „Indvandringens Saga," Jakob
Knudsens Kunst er „Almuesjælens hedenske Majestæt" og Bjørnson
en uendelig Række Abstraktioner lige fra Vejret, Dagen, Bonden og
Sagaen til Kønnet, Slægtens Udviklingstrin og Racen.

Og dette er endda af Bogens mere præcise Skildringer. Thi det er
næppe Umagen værd at opholde sig ved Forfatterens Udredninger
angaaende Glacialperioden, Folkevandringerne, det urgermaniske, Racen,
Columbus og den nordiske Aand, da dette vistnok kun skyldes en
uimodstaaelig Lyst til at gøre Grin med Læserne og prøve, hvor langt
man kan trække det litterære Snobberi ved Næsen. Den eneste, der
har Grund til Beklagelse, er Hr. Alfred Bramsen, der hidtil har været
ene her paa Pladsen som Forhandler af den Slags Filosofi, men nu er
blevet konkurreret ud af Markedet. Og som den Ærkeskælm, Johs. V.
Jensen er, gaar han ogsaa nok en Dag hen og bekendtgør selv, at
disse Paradokser har været et Skælmsstykke. Det vilde vist være i Stil
med amerikansk Humor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free