Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - E. H.: Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946
Den ny Verden
Ligesaa umuligt er det at kende f. Eks. Hørup igen i den
Narre-kappe, der passer i Johs. V. Jensens Kram. Det er ogsaa et vanskeligt
Eksperiment at flytte Hørup ud af Landet. Hørups Verden naaede lige
til Landets Grænse og ikke en Fod over den. For ham endte Historien
akkurat dér, hvor den begynder for Johs. V. Jensen. Ingen søgte at
gøre Landet- saa ringe, saa nøgternt, saa blufærdigt og selvironisk som
han, og alligevel skal han være Forgrundsfigur i dette Stor-Danmark.
Hans Navn er for god en Reklame til at det kan undværes i et
Panoptikon, hvor allerede Darwin, Leonardo da Vinci, Bjørnson,
Grundtvig, Luther og Finsen forefindes. Altsaa laves først hans Personlighed
om til dens Modsætning, og han, i hvem der ikke var eet fremmed
Element, betegnes som „det danske Hoved, der havde formaaet at smelte
flest fremmede Elementer ind i sin Natur." Dernæst endevendes hans
Politik paa den Maade, at hans trodsige, kampivrige
„Hvad-kan-det-nytte"-Signal fra hans Politiks tidligste Dage forvandles til en
fortvivlet Mands sidste Suk og Farvel til den Samtid, der havde sluttet
Forliget og set Estrup som Sejrherre.
Da denne Udlægning for Aar og Dag siden første Gang til
almindelig Forbløffelse dukkede frem i Johs. V. Jensens paradoksale
Journalistik, blev han straks offenligt gjort opmærksom paa, at den stred mod
Faktum. Det var kedeligt maaske for denne dristige Afretning af Hørup
til Brug i den jydske Bevægelse, men Kendsgerningen var den modsatte.
Alligevel trykkes det nu op igen i en Bog, trumfes igennem som et
Magtsprog. Hvordan er det at forstaa? Sætter Johs. V. Jensen sig selv
udenfor de tilregnelige og ansvarlige Personers Tal? Selv om han
ikke føier sig forpligtet overfor en snevrere akademisk Opinion, hvor
kan da han, der har stiftet en „Bevægelse" og vil rejse en ny offenlig
Mening, unddrage sig Ansvar overfor den.
Man kender fra Historien Personligheder uden Ansvar, men det
var altid dem, der valgte at staa udenfor og udbytte deres Folk og Tid.
Men her er en Mand, der netop vil være en Mand af Folket og virke
som en „Folkets Røst", og dog samtidig vil hævde for sig et
Privilegium, der fritager ham for Ansvar og for ham ophæver den „Lighed
for Loven", der er Grundvolden for ethvert Demokrati. Saadan
begynder Opløsning og Forvirring, aldrig en Bevægelse. Og saa løs er
netop denne Mand og hans Bevægelse.
Paradokset begynder allerede med, at det er den mest raffinerede
Sprogkunstner i vor Litteratur, den af alle Skribenter, der har mest af
„Stil", og hvis Stil mest eksklusivt har henvendt sig til en lille Kres af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
