- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
952

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - V. Pingel: Mens Kommissionen endnu sidder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

952

Mens Kommissionen endnu sidder

som Aviserne bragte om denne Traktat, taltes der om Neutralitet,
ikke om Integritet; men heldigvis var dette en Misforstaaelse.
Norge har, efter hvad der senere meddeles, ikke opgivet noget
af sin Handlefrihed, hvad jeg efter mine tidligere Udviklinger
maa betragte som et stort Gode; men i øvrigt er det jo en mislig
Sag at anstille Overvejelser paa Grundlag af Avisernes blotte
Formodninger om den endnu ikke offentliggjorte Traktat. Da
den jo utvivlsomt imellem de garanterende Magters Underskrifter
ogsaa bærer Ruslands, vil Normændene altsaa for Fremtiden,
saa længe det nuværende Regimente bestaar i Rusland, og
Traktaten ikke er opsagt, være sikret mod et russisk Indfald i
Finmarken, og dette synes at være en afgjort og haandgribelig
Fordel, som vil modtages med Tilfredshed af alle Norges virkelige
Venner. Her er nemlig det saarbareste Punkt paa Landets vidt
strakte og fantastisk udtrukne Grænse, og der synes nu virkelig
at være stillet et forsvarligt Værn op for dette. Hvad der derimod
fortælles om truende Indfald fra svensk Side, som Norge nu er
blevet sikret imod, synes mig ganske at høre hjemme i
Fablernes Verden, da den sunde Fornuft sikkert for længst har belært
Svenskerne om, at deres Fjender bestandig er at søge i Øst, og
at det vilde være Galskab at tilføre disse Forbundsfæller i Vest
ved at slaa ind paa en fjendtlig Politik mod den skandinaviske
Halvøs andet Folk.

Af de os omgivende Lande er Tyskland og England tilbage.
Begges Beboere er vore nære Frænder og sikkert
gennemgaaende ret venlig stemte imod os, mest dog uden Tvivl
Englænderne, fordi de bor saa langt borte paa den anden Side et stort
Vand, der saa fortræffeligt forebygger Konfliktstilfælde, medens
Tyskerne, ved deres alt for store Nærhed, af Historien selv har
været bestemte til at volde os store Sorger. Jeg har allerede
tidligere søgt at henlede Opmærksomheden paa denne
Konflikternes i det mindste delvise Nødvendighed, idet det forekommer
mig i alle Forhold at være det bedste at finde og at hævde
Retfærdighedens Standpunkt. Men vor største Fare ligger deri, at
vor naturlige Beliggenhed saa at sige anviser vore Lande og
Have til at være Skuepladsen for enhver stor Krig mellem disse
to mægtige Stater. Her hjælper hverken Løfter eller Bønner, her
er alt under den jernhaarde Nødvendigheds Tvang. Opstaar en
Gang den gigantiske Kamp, som her tales om, da vé os! Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free