- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
957

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maal og Midler

957

som noget, der egentlig ikke kommer en saa farlig meget ved,
medens alle Myrebevægelserne fra før vokser op til de store
Realiteter, det eneste, der virkelig er til at tage og føie paa, det
eneste, vi kan være helt vaagent, være fuldt til Stede i. Alle
disse Myrebevægelser, alle „Midlerne" — de er dog de mange,
de er Hverdagens Kost, de er de smaa Indsatser, der hver for
sig ikke syner stort, men summer sig op og i det stille har
deres udstrakte, forgrenede, uberegnelige, ustandselige Virkninger
til alle Sider og bestemmer hele Livet. Og de er de visse og
nære — alle disse „Midler", og det ondt eller godt, de
afstedkommer, er det sikre og umiddelbare; Maalene er den uvisse
Fremtid, og naas de maaske alligevel ikke, er det Gevinsten
eller Tabet fra Midlerne, vi sidder tilbage med. I de intimeste
Samlivsforhold, i de afgørende Livsøjeblikke ser vi da ogsaa,
hvor lidt det er Maalene og Sagerne, der binder eller
skiller ad, medens det er Hverdagens Habitus, de daglige
Vaner, den daglige Maade at tænke og føie og være paa, der
er det afgørende. Man begynder saa at spørge sig selv, om
al Nutidens anspændte Formaalsstræben, som vi før var saa
stolte over, om den virkelig gør os Livet rigere og dybere. Om
den, der er mest tilbøjelig til „sich gehen zu lassen", til at
„car-pere diem" ikke maaske ofte faar mere ud af Livet end den
stræbsomme, der lige fra Skolebænken og op gennem Aarene
sætter alt ind paa at blive enten det nu er rig eller mægtig
eller lærd og berømt. Om Filisteren, der samler sig helt inden
for den lille, private, overskuelige Livskreds, han er sat i, ikke
maaske tit lever Livet grundigere og ogsaa til mere Gavn for sine
Medmennesker end Idealisten, der lever oppe i „Sagernes"
fortyndede, kølige Luftlag, eller med hele sin Stræben strakt cg
strammet mod fjerne Formaal. Og allersidst, allerinderst dukker
saa Tvivlen op, om disse Maal nu virkelig ogsaa er Maal og
om Midlerne i Virkeligheden er Midler, om det virkelig er hine
Lys og Fyrtaarne, der drager Røret af Sted, eller om de meget
mere blot er Luftspejlinger, der selv kastes ud over Himlen fra
Dagens Røre,... om der ikke maaske er en Mængde
Blændværk i dette med „Maal og Midler", der volder Menneskelivets
Sundhed meget Afbræk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free