Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maal og Midler
961
med at undersøge og prøve Forholdet mellem Maal og Midler,
saaledes som det stiller sig i Nutidens offentlige Liv, og at man
navnlig maa hævde Hensynet til Midlerne over for den stadig
mere strammede Formaalsbestemthed og det stadig mere
komplicerede Maskineri af Midler, som, begge Dele, kendetegner
Nutidslivet.
At Livet bliver mere og mere stramt formaalsbestemt, er
noget, der følger med al Udvikling. Al Aandsudvikling for den
enkelte, al Kulturudvikling i Samfundet beror væsentlig paa, at
Livets enkelte Øjeblikke bindes sammen efter en fælles Plan, i
fælles Formaals Tjeneste, og at de enkeltes Interesser og
Bestræbelser knyttes sammen til Almeninteresser, Samfundsarbejde.
Og at Mennesket bliver en Karakter i Steden for et Bundt af
Luner og Indfald, hans Liv en Helhed i Stedet for en blot
Rækkefølge af Nuer, og at Menneskenes Samleven fæstner sig
til Samarbejde og Samfund — det er selvfølgelig i sig selv af
det gode. Men Forringelsen i Livets Rigdom og Friskhed ligger
lige saa aabent for Øje, blot man ser sig om blandt det moderne
Livs Typer — alle Forretningsverdenens Strugglere,
Embedssti-gens Stræbere, saa vel som det offentlige Livs Stridsmænd og
„Idealisterne" med deres høje Sager og Maal. Hvor forskellige
de end er i Indhold og Værdi, kan man kende dem paa
samme Tørhed og Strakthed og Kantethed i deres Væsen, der
gør dem saa gemytløse, ufrugtbare i personligt Samvær, saa
afstumpede overfor Livets Detailler, saa helt uden
Umiddelbarhedens Friskhed, Øjeblikkets Rigdom. Den ene har ofret
Ungdom og Elskov, Sommerferier og Sundhed for at naa op til en
Departementschefspost paa sine gamle Dage; den anden gør det
øde om sig i sit Hjem, forsømmer sine Venner, lever bare ude
i store, samfundsnyttige Sager, — begge „springer de det
menneskelige over", som det hedder hos Bjørnson, for „deres
Regnestykker i det store".
Selve Tilværelseskampens Skærpelse tvinger desuden mere
og mere til at gøre alt til Midler for at naa frem, og mindre
og mindre bliver der Raad til Skrupler i Valget af Midler. Den
voksende Appetit, de stadig mere højrøstede Krav paa Livets
Goder, den stadig haardere Konkurrence gør Kampen om
Brødet, Magten, Populariteten altid hensynsløsere. Det daglige
Omgangsliv maa eliminere eller simplificere alle tidsspildende Høf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
