- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
967

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maal og Midler

967

kneble og baste og trampe ned, til Sejrens Dag finder dem sat
i endnu ynkeligere Forfatning, end da Kampen begyndte.

Men selv om nu — for at tage Traaden op i vor
Tankeudvikling — et Maal fastholdes og virkelig naas, bliver det jo altid
en Ting at overveje, om Maalet er Midlerne, Kampens Ofre,
værd. Og her er det da, at den moderne Dyrkelse af
„Kendsgerningen", den radikale Utaalmodighed efter „positive
Resultater" paa alle Omraader saa tit synes at ofre de største aandelige
Værdier for forholdsvis mindre, men ydre og haandgribelige
Realiteter, Gang paa Gang at sætte alt ind paa nære, synlige
Maal uden at have Sans for de uhyre Omkostninger, der løber
med i Form af usynlige Livsgoder, der trampes ned, skjult ond
Sæd, der saas ud undervejs.

Meget har f. Eks. Radikalismen i saa Henseende forsyndet
sig i sin Kamp mod Højres Forsvarsplaner. For at faa
Militærbudgettet nedsat med nogle Millioner om Aaret, har man i
Agitationens Løb revet aandelige Værdier ned og givet Vækst
til alskens Skade for adskilligt større Beløb. De Forbundsfæller,
Agitationen har faaet virksomst Støtte hos og har givet mest
Vind i Sejlene, er jo — foruden selve den forsagte
Duknakket-hed, vi alle efter 64 er mærket med fra Fødslen, —
uimodsigeligt disse to: Bøndernes Uvilje mod at lukke Pungen op til
„uproduktive" Formaal (o: hvad der ikke gaar til Eksportpræmier
og Husmandslodder) og den dannede Individualismes Kvien sig
ved at trække i Soldatertrøjen, sove paa Fællesstuer og trave
paa Eksersits. Man har sløvet Folks Sind for den skønne, sociale
og demokratiske Idé i, at enhver ung Mand uden Hensyn til Stand
og Formue een Gang i sit Liv nødes til at „payer de sa personne",
til at betale sin Gæld til Samfundet med selve sit Legeme og sin
Person, underkastes lige Vilkaar og lige Samfundstugt, hvilket
Hjem eller hvilken Stilling han saa kommer fra. Alle de
Selvhævdelsens og Selvopofrelsens Instinkter, der har baaret Krigen
frem og som selv netop gennem den er bleven udviklede til
at bære ogsaa Fredens Samfundsgerning oppe, — dem har man
spidsborgerlig lukket Øjnene for og kun talt om raat Slagteri.
Man har — som Erik Henrichsen et Sted har udviklet det —

*



62*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free