- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
971

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maal og Midler

97!

at Naturen ikke skyer de urene Midler, men destillerer alskens
fortræffeligt ud af højst fordægtige Stoffer: hvad for Snavs har
ikke det Kildevand sivet igennem, som kvæger vor Tørst, og i
hvilke Mistbænke er ikke de Frugter og Grøntsager drevne frem,
der er vort Bords Lækkerier? Saaledes ogsaa alt, hvad der
kommer frem af stort og værdifuldt i Historien. Det er jo netop
Livets store Velsignelse: som Havet og Jorden opfanger alt levendes
Uhumskheder i sit Skød og laver Havvand og Muldjord deraf,
saaledes trækker Historien meget godt og stort ud af alskens
smaa og låve Menneskeligheder, bruger Kleopatras Vellyst og
Augusts Forfængelighed ligesaa vel som Cromwells Nyregrus og
Lady Mariboroughs Glas Vand til Islæt i sin Væv. Der er
Beroligelse i denne Tanke, men alligevel: i Praksis kommer disse
„Regnestykker i det store" os ikke ved, — vi kan dog ikke
overskue dem, ikke gøre dem efter uden Risiko for uhyre
Fejlregninger. Jeg hader dem," siger Bjørnsons Rakel om dem, medens
hun gaar om mellem disse Mænd med deres høje, fjerne Maal og
saa følesløst ligegyldige for Midlerne, hun vil ikke høre deres
Theorier, ikke dømme om deres Ret; „naar det onde skal kvæles
ved, at endnu mere ondt saas, hvor skal saa det gode gro?"
siger hun og kalder dem hjem til jævn Retsindighed og
Menneskelighed i det, der ligger lige for Haanden, og som man kan overse
og magte.

Jeg talte før om den politiske Forfatningskamp som Kampen
om Maskineriet, om Midlerne, i Modsætning til Reformpolitikken
som Kampen om de enkelte Resultater. En tilsvarende aandelig
Forfatningskamp gælder det om, at der stadig føres, jævnsides
med Kampen om de reale politiske, religiøse, moralske
Reformer, — en Kamp om selve Vilkaarene og Normerne for det
offentlige Livs Kampe, til Indstiftelse og Haandhævelse af en
Kampmidlernes Moral. I saa Henseende er der navnlig én
formel og usynlig Værdi, som stadig krænkes, og som det gælder
om at hævde overfor, hvad man har kaldt: Reformidioterne. Det
er Respekten for Menneskers Selvbestemmelsesret, den ideelle
Retsfølelse. En Følelse, som langsomt er vokset op af Kulturen,
og som holder igen paa min samvittighedsfuldeste Overbevisnings
Ivrighed, naar det drejer sig om at overliste eller tvinge de lige-

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free