- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
983

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - L. V. Birck: Produktionen og Forbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

983 Produktionen og Forbruget



ved at betale med Pengetegnet er Forholdet mellem Driftsherre
og Arbejder eller Raastofleverandør afviklet; kun Forholdet
mellem Samfundet og den, der har ydet Tjenesten og gjort Arbejdet,
er ikke afviklet, idet den sidste først faar, hvad han har til Gode
hos Samfundet, naar han har ombyttet sit Tegn, Pengene, med
de Varer, for hvis Skyld han endelig arbejdede.
Samfundsmæssigt set er Billedet det, at vi alle øser Tjenester og Arbejde ind

1 en stor fælles Gryde, Varefonden, og igen tager deraf, hvad
vi skal bruge. Men mellem den producerende og Varefonden
staar Pengene som Mellemled, ligesom de er Mellemled mellem
Varefonden og Konsumenten.

Idet Driftsherren betaler og dermed udløser Arbejderen,
Raa-stofleverandøren, er han Ejer af Varen; han udløses atter af den
handlende, der betaler Driftsherren dennes Udlæg + en Profit,
og Varen er altsaa havnet som Handelsvare, ventende paa, at
Forbrugere skal hente den og dermed udløse den handlende af
Forholdet. Den handlende har maaske udløst Driftsherren med
8 Kr., der af denne er fordelt saaledes: 4 Kr. til Arbejdsløn,

2 Kr. til Raastof, 1 Kr. til Husleje og 1 Kr. i Profit; den
handlende forlanger ydermere 2 Kr. som Belønning; til Salgs staar
der nu i hans Vindue en Vare til 10 Kr.; herimod er der alt
udbetalt 8 Kr., der venter paa at købes -j- hans egen Fordring
af 2 Kr.; — 10 Kr. i Vare mod 10 Kr. i Penge; som det gaar
med denne, gaar det med Frembringeren af andre Varer; vi ser
da, at der er ligesaa mange Penge, der vil købe Varer, som
Værdien af de Varer, der er producerede til Salg, men det er ikke
givet, at de Varer, der er frembragt, just svarer til, hvad
Pengetegnenes Ejere ønske.

Lad os dele Varerne i Luksusvarer, i almindelige
Fornødenheder og i Kapitalgenstande, det vil sige saadanne Varer, som
skal anvendes i Produktionens Tjeneste, som Transportmidler,
Kul, Maskiner, Fabriksbygninger etc. etc. Arbejderne køber
Livs-fornødenheder, de rige (hvis der blot var to Klasser og ikke de
mange Mellemled) Luksusvarer. Nu siger Hr. Jæger: ja, de rige
kan ikke anvende alle deres Penge; hvis der er produceret for
1000 Kr. Varer, og heraf er 500 Kr. gaaet til Arbejderne,
medens 500 Kr. er den riges Andel, kan den rige ikke bruge for
500 Kr. Luksusvarer. Dette kunde han nu nok; thi Menneskets
Evne til at finde paa nye Fornødenheder er ligesaa stor som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free