- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
986

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - L. V. Birck: Produktionen og Forbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

986

Produktionen og Forbruget

Interesse standser for ikke at producere med Tab, gør hans
Kolleger det samme, og da denne Aktion kaster Arbejderne ud af
de købedygtiges Rækker, forstærkes Paralysen.

Hvis nu denne Overproduktion ikke saa meget af
Forbrugsvarer som af Kapital var Reglen, var Tilstanden alvorlig; men
dette er ikke Tilfældet. Thi vor Tid skaber enorme Kapitaler,
men ødelægger ogsaa Kapitaler. Dels paa de talrige Forøg med
nye Opfindelser, nye Fabrikationsmetoder, nye
Afsætningsmuligheder, hvoraf meget mislykkes, dels sendes Kapital til at opdyrke
oversøiske Lande og til at industrialisere Asien, og dels
ødelægges der Kapital i alle de Tilfælde, hvor en ny Maskine viser sig
brugbar; lad f. Eks. en Strikkemaskines normale Levetid være
20 Aar; 9 Aar efter, at den er anskaffet, opfindes der en ny og
bedre Maskine: de, der anskaffer sig denne slaar den gamle
Maskines Ejer ned i Konkurrencen; eller den forestaaende
Indførelse af elektrisk Drift paa Berlins Ring- og Forstadsbaner vil
gøre en Mængde Damplokomotiver overflødige, endda de kunde
være benyttede mange Aar i Fremtiden; med andre Ord Kapital,
der sænkes i nye Opfindelser, ødelægger den Kapital, der staar
i de ældre Virksomheder, om ikke fysisk saa økonomisk!

I Virkeligheden er det en vidunderlig Ødselhed, vor Tid
viser med Kapital; nu vel, denne Tilintetgørelse af eksisterende
Kapital bevirker, at der kun undtagelsesvis indtræder
Overproduktion af den Art, Hr. Jæger omhandler i sin Artikel. (Denne
Overproduktion, der næsten regelmæssigt finder Sted c. hvert 8.
Aar, er ikke Overproduktion, men kun en momentan Svigten af
Kreditmidlerne, jeg slet ikke her skal komme ind paa.)

Dette lidet er altsaa det rigtige i Hr. Jægers Fortælling om Øen,
at Kapitalen fra Tid til anden kan vokse for hurtigt i Forhold
til Indtægtsfordelingen. Det effektive Middel herimod er at
Arbejderklassens Købeevne forhøjes, saaledes at den nydannede
Kapital stadig kan beskæftiges.

I et anarkistisk Samfund vilde der ganske vist ikke ske det,
at Kapitalen voksede for hurtigt, Faren var der decideret den
anden Vej, at den eksisterende Kapital blev opslidt, uden at blive
erstattet.

Thi dels er Samfundet ikke saa rigt, som Hr. Jæger mener,
se blot paa, hvad det er, de rige faar for deres Penge; er det
Fødevarer, nej, det er Ædelstene, det er Jord med fashionabel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free