- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
991

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. Neergaard

991

under denne Debat, og de vilde begynde og slutte med et Buk
for hinanden.

Gladstone var ogsaa Frakke, og han var Neergaards Ideal i
Ungdommen. Hans første Afhandling handler om Gladstone. Og
fordi Sansen for den levende Menneskeskikkelse ellers ikke er
Neergaards Fortrin som historisk Skildrer, virker nogle Sider i
denne Afhandling med deres Skildring af Gladstone som Taler i
Underhuset saa fængslende og overbevisende. Det er sikkert de
mest energiske, de mest følelsesbevægede og fantasibaarne Ord,
denne Skribent med sit ellers temmelig blegsottige Sprog har
skrevet. Naar det tilsidst hedder: „Stundom har jeg fra
Underhusets Tilhørerplads, naar det led mod Morgen, og Trætheden
sænkede sig over Huset, set mer end et Blik hvile med
kærlighedsfuld Beundring paa den ældede, sammensunkne Skikkelse
paa Ministerbænken," fornemmer man, at her er Hjærtet med, —
Hjærtet, som man ellers undertiden savner hos denne Politiker.

Neergaards Dragning mod Gladstone, Georg Brandes’s mod
Disraeli belyser Modsætningen mellem to Grupper af Mennesker,
de, der tiltrækkes af Ideerne, og de, der tiltrækkes af de
interessante, originale Naturer. Neergaard lader sig ikke friste af
Beundringen for den originale Personlighed. Derfor havde han
saa let ved at foretrække Bojsen for Hørup. Derfor søgte og
fandt han hos Gladstone mindre en Personlighed end en
politisk Bane. Han var liberal, ikke radikal, Reformven ikke
revolutionær, Løber ikke Springer, de halve, ikke de hele
Standpunkters Mand, netop den Bane, ad hvilken Neergaard selv har
bevæget sig.

Og ikke mindst var han engelsk. Fra tidlig Tid af har
Neergaard hørt til den engelske Retning indenfor det danske Venstre
ligesom C. Hage, Okt. Hansen, Peschcke Køedt, Philipsen, og i
Modsætning baade til Hørup, der kun talte om „Statsmændene
af den engelske Skole" for at gøre en humoristisk Virkning
dermed, og til de mere franskpaavirkede Brandeser. Ogsaa i
denne Forkærlighed for engelsk Parlamentarisme og engelske
Frihandelsideer mødes han med de nationalliberale Politikere,
blandt hvilke ganske vist enkelte af de største Personligheder
som Lehmann og Tscherning havde fransk Kultur, men hvis
brede Mængde med Hall, Krieger og Hagerne i Spidsen var
uddannet efter den engelske Parlamentarismes Mønster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free