- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
999

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. Neergaard

999

om den „Uldenhed", hvormed Tinget hidtil havde behandlet dette
Emne. Som nyvalgt Medlem blev han i Samlingen 1886—87
straks Ordfører for to Arbejderlove, først Loven om
Arbejderboliger, en af de faa Love, der kom helskindede gennem denne
Samling, dernæst om Foranstaltninger mod Arbejdsløsheden. Den
følgende Samling beherskedes helt af Smørret, men i Samlingen
1888—89 rykkede for første Gang en hel Række socialpolitiske
Love frem i Folketinget, og i dette Element flk Neergaard
Lejlighed til at vise sin Dygtighed.

Da saa Høsten begyndte at modnes paa denne Mark i de
følgende to Samlinger, hvor en ny Fattiglov, en
Alderdomsforsør-gelseslov og en Sygekasselov blev vedtaget, var Neergaard ikke
længer Medlem af Folketinget. Det maa have været en Smule
bittert for ham at sidde i sit Telt, medens Kampen rasede om de
Standarter, han havde været ivrigst til at plante. Særlig gjaldt dette
Alderdomsforsørgelsen, som han netop i Efteraaret 1890 paa
de samvirkende jydske Landboforeningers Delegeretmøde havde
bragt til Forhandling i et fortrinligt Foredrag, en virkelig Bedrift,
hvis Løn de politiske Begivenheder narrede ham for. Rubin,
der Aaret før havde bragt Sagen frem paa Købstadsforeningens
Møde, udarbejdede for Berg og Hørup det dristige og stortanlagte
Forslag, hvormed de søgte at krydse de Moderates Politik, og
dermed var Sagen forspildt for Neergaard, der i Princippet
nærmere var enig med Rubins Forslag end med den af de Moderate
gennemførte Ordning, hvorpaa han heller ingen Indflydelse havde.
Ved andre Lejligheder maatte han derimod for den Bojsenske
Gruppe fungere som et sagligt Leksikon, som de sendte Bud efter
og fik Recepter hos snart for den ene, snart for den anden af
de „Kure", som taktiske Hensyn nødvendiggjorde. 01-og
Sukkerloven var dog heller ikke lavet efter hans Opskrift, og han, der
i sit Foredrag om Alderdomsforsørgelsen havde henvist en
virkelig tilfredsstillende Løsning af denne Sag til en Kommission,
maatte døje den Tort, at høre sit Partis Ordfører i denne Sag
erklære, at han paa 10 Minutter kunde låve et bedre Forslag
end Rubins.

Alligevel var det Sammensmeltningen, der fæstnede
Neergaards Forhold til Bojsens Gruppe. Fra nu af var han
Gruppepolitiker og helt ud „Moderat", ikke en efter gunstig Bør
krydsende Socialpolitiker, men en politisk Ordfører og Taktiker. At

64*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/1023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free