Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1000
N. Neergaard
det var hos Bojsen, han fandt sit blivende Sted, kom maaske
oprindelig af den negative Grund, at han hverken vilde gaa med
Hørup—Holstein eller med Berg. Senere derimod fattede han
en oprigtig gennem alle Forhold trofast bevaret Sympati for
Bojsen, i hvem han saa den nobleste og mest uegennyttige af
Venstres Førere og tillige den, der i Virkeligheden havde mest
Sympati for de sociale Reformer. 1 hvert Fald var Bojsen den, der
havde mest Brug for dem. Han skulde paa hele sin Bane handle,
skaffe Indhold til den aktive, ledende, overfløjende Politik, der
paa én Gang skulde tage Luven fra de Radikale og fra Estrup.
Neergaards Temperament maatte ogsaa føre ham over til
Bojsens Gruppe. Hans fordragelige, forhandlende Tone stod i
den stærkeste Modsætning til det hensynsløse, klangfulde Sprog,
som kendetegnede Hørups Skole af Talere. „Det Sproglige", som
Hørup lyttede saa meget efter, var Neergaards svageste Side.
Hans Sprog var uden Klang og Oprindelighed, hlans Tale uden
Smæld eller Fynd eller Vid. Det lidenskabsløse, lidt gammelkloge
i hans Personlighed, det stilløse, graa, lidt tørre Præg over hans
Foredrag skilte ham ud fra den polemiske Talergruppe. Han var
bleven Spurv i Tranedans i de Omgivelser, hvor Hørup og
Holstein efterhaanden grupperede deres Politik.
Han var desuden utaalmodig efter det Forlig, som de
Moderate maatte være de nærmeste til at slutte. Resolut, næsten med
noget afstumpet i sin Fornemmelse af det smertelige derved, var
han blandt de første til at indse, at det gjaldt om at gøre Pinen
kort. Saa snart Kampen om Forliget var kommen i Gang,
rykkede han i Felten med de Moderate og drog i Sommeren 1891
fra Sted til Sted i Jylland for at slaas med de Berg-Hørupske
Tropper. Under dette jydske Sommer-Felttog blev han forlovet
med Hørning (senere Hornslet) Kresen. Her laa fra gammel
Tid af Bjørnbakkere og Grundtvigianere i Strid med hinanden,
og nu da Bjørnbakkerne havde sluttet sig til Forligspolitikken,
gjaldt det om at finde et Enhedsmærke for disse oprevne
Forhold. Til dette Hverv passede Neergaard godt.
Hans Valg i 1892 i denne østjydske bjørnbakske Kres kastede
ham ud i en Lokalpolitikers Situation og halvvejs, efter de
bjørnbakske Traditioner, ud i et polemisk Forhold til den politiske
Bevægelse i København. Da den yngre Bjørnbak samme Aar
døde, og Neergaard som en Slags Arvtager af den østjydske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
